Argentina indkasserede sent tirsdag aften dansk tid sit andet nederlag i kvalifikationen til VM.
Det kom ude mod Colombia, som anført af James Rodriguez kæmpede sig til en 2-1-sejr.
Rodriguez assisterede først, inden han scorede det afgørende mål på straffespark.
Lionel Messi var ikke med for Argentina, der trods nederlaget stadig fører VM-kvalifikationsgruppen med 18 point for otte kampe.
Colombia er nu på andenpladsen med 16 point, mens Uruguay har 15 som nummer tre.
Sidstnævnte spillede 0-0 mod Venezuela med FC Midtjyllands Emiliano Martinez i startopstillingen.
Andetsteds vandt Bolivia 2-1 over Chile og Ecuador 1-0 mod Peru, hvor Silkeborgs Oliver Sonne fik anden halvleg på banen.
Det var 23-årige Sonnes sjette landskampe for Peru.


Argentina
Colombia
Uruguay
Peru
Venezuela
Bolivia
Chile
Ecuador
VM kval. CONMEBOL

































