Allsvenskan -Rømer-skifte på vej: Elfsborg sælger spiller
2021-01-30 15:25:01
Foto: Getty Images

Rømer-skifte på vej: Elfsborg sælger spiller

Elfsborg har lørdag meddelt, at de har solgt Sivert Nilsen til belgiske Waasland-Beveren. Andre Rømer forventes snart at blive præsenteret i den svenske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Elfsborg har lørdag lavet en aftale med belgiske Waasland-Beveren, så svenskernes Sivert Nilsen skifter dertil. Det har den svenske klub oplyst på deres hjemmeside.

Det er et skifte, som midtbanespilleren ser frem til, siger Nilsen til Elfsborgs hjemmeside.

- Jeg ser frem til dette eventyr og sætter pris på, at jeg har fået denne mulighed. Det har været fantastisk at være en del af Elfsborg. Det er en klub med en god kultur, og som virkelig vil udvikle sig og blive bedre og bedre hele tiden, udtaler Nilsen.

Nilsen har tidligere tørnet ud for AC Horsens i 3F Superligaen uden den store succes, da han i alt kun nåede 34 kampe fra 2018 til 2019.

Med afgangen af Nilsen får Elfsborg penge i kassen, som efter planen vil blive brugt på Randers FC's Andre Rømer.

Rømer har ifølge bold.dk's oplysninger skrevet under på en fireårig aftale med Elfsborg, som eftersigende blot har ventet på, at Sivert Nilsen-handlen blev officiel.

 

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce