VM -Rønnow: Specielt at debutere i Horsens
2016-08-31 23:01:17
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Rønnow: Specielt at debutere i Horsens

Frederik Rønnow glæder sig over sin debut for landsholdet og erkender, at det var ganske specielt, at det skete i Horsens.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Schmeichel var mandag under kniven for en mindre brokoperation, og han var derfor ikke til rådighed til onsdagens testkamp mod Liechtenstein.

I stedet gav landstræner Åge Hareide debut til Brøndbys Frederik Rønnow, og det var stor oplevelse for målmanden. Ikke mindst, fordi kampen blev spillet i Horsens, hvor Rønnow er opvokset.

- Det var en stor aften for mig. Jeg er super stolt over min debut, og det gør det ekstra specielt, at det sker i Horsens, siger Rønnow.

- Jeg kunne også mærke på tilskuerne, at jeg kommer her fra byen. Hver gang jeg rørte bolden, var der en vild jubel, og det var bare sindssygt fedt, siger Rønnow, der kunne glæde sig over et clean sheet i sin debut.

- Det blev en kamp på vores præmisser, og derfor skulle der ikke så meget til for at holde målet rent i dag. Jeg havde en enkelt redning til sidst, og det var dejligt at få vist, at jeg også havde hænderne med, siger Frederik Rønnow

Det er fortsat tvivlsomt, om Kasper Schmeichel bliver klar til søndagens VM-kvalifikationskamp mod Armenien.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce