36-årige Daniele De Rossi nåede kun syv kampe og et mål i Boca Juniors-trøjen, inden han valgte at indstille sin aktive karriere.
Men italieneren hylder de argentinske fans og Boca Juniors’ hjemmebane.
- Det mest vidunderlige ved at være der, var at kigge op på tribunerne. De havde den passion og ild, som vi har mistet i Italien. Deres kærlighed til klubben er oprigtig, siger De Rossi til Sky Sport Italia og tilføjer:
- La Bombonera er det mest utrolige stadion i verden, og jeg vil ønske, at alle fodboldfans kunne se en Boca-kamp. Jeg føler mig i sandhed priviligeret over at have spillet der. Også selv om det kun var kort tid.
De Rossi afbrød sit ophold i Boca Juniors på grund af et stort afsavn til sin familie i Italien, og han har tidligere slået fast, at han reelt stoppede karrieren, da han forlod Roma.



Boca Juniors
Primera División































