Efter fire år er Simon Kjær fortid i Milan, og den 35-årige danske stopper skal finde et nyt sted at fortsætte karrieren.
Lørdag aften blev han sammen med Olivier Giroud og Stefano Pioli, som ligeledes forlader klubben, hyldet af hjemmepublikummet.
Derfor var det en rørt Simon Kjær, som talte med sine to børn under armen fra græsset på San Siro.
- Jeg vil gerne takke klubben, træneren, personalet, alle jer fans, der har bragt mig glæde, som jeg ikke troede fandtes i fodboldverdenen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den følelse, Milan-trøjen giver mig, er den samme, som jeg får, når jeg spiller på landsholdet. Det har jeg gjort i 15 år. På fire år er denne klub blevet familie.
- At komme til Milanello har været en af de største fornøjelser i mit liv.
Simon Kjær nåede at få 120 kampe i Milan-trøjen med et mål og tre assists til følge.

AC Milan
Serie A


































