2. Division -Rosenberg: Tingbjerg Ground er altid sjov
2017-04-22 09:56:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Rosenberg: Tingbjerg Ground er altid sjov

Brabrands Mads Rosenberg glæder sig til dagens besøg hos Brønshøj, omend Tingbjerg Ground ifølge stopperen erkender, det bliver en svær kamp mod bundproppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Topholdet Brabrand er lørdag gæster hos Brønshøj i 2. divisions oprykningsspil, men på trods af en markant forskel i tabellen, respekterer udeholdets Mads Rosenberg hjemmeholdet.

- Brønshøj er vel lidt sårede efter fire nederlag i træk. Vi skal forvente, de kommer med alt, hvad de har. De har ingenting at miste ved at gå all-in, siger Rosenberg, der som blandt andet Hjørring-spiller har gæstet Tingbjerg Ground flere gange:

- Det er et meget svært sted at spille, men jeg ser også meget frem til det. Det er god stemning, og deres fans har mange sjove sange. Det er altid et sjovt og spændende sted at spille.

- Jeg har med mine tidligere klubber haft det svært på Tingbjerg Ground, og jeg tror, det handler lidt om, at Brønshøj er en rigtig arbejderklub med gode værdier. De står sammen og smadrer altid igennem, og så må det fine spil komme senere. Sådan skal vi nok også forvente, at det bliver denne gang. En hård fight.

- Tom (cheftræner Søbjerg, red) har forsøgt at forberede os på den specielle stemning, der venter os, men først og fremmest skal vi bare koncentrere os om os selv og kampen. Det er i bund grund bare en ny kamp og en ny udfordring for os, siger Brabrand-profilen.

Brønshøj har i dette forår slået Kolding, men senest også tabt til Greve og Thisted på Tingbjerg Ground.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce