Rosenborg har sørget for, at førstekeeper André Hansen bliver i klubben lidt endnu. De to parter er blevet enige om en ny kontrakt, der løber til 2023.
André Hansen kom til Rosenborg i januar 2015 og har været fast førstekeeper lige siden. Dengang skrev han under på en kontrakt, der løb til udgangen af 2018, men den er altså nu forlænget med hele fem år.
Den norske keeper, som har tre landskampe på cv'et, har tidligere spillet i klubber som Lillestrøm, Odd Grenland, Skeid og KR Reykjavik.
Han har i den igangværende sæson spillet samtlige ligakampe for Rosenborg, som er på vej mod at sikre sig et nyt norsk mesterskab.



Rosenborg
Norge Eliteserien





























