FC Roskilde er tæt på at have afklaring med de fleste spillere i sin trup. Jan Kristiansen meddelte fredag, at han stopper i klubben ved kontraktudløb, og det samme gør veteranen Anders Møller Christensen og den 25-årige angriber Lasse Hansen.
Det meddeler cheftræner Anders Theil til bold.dk.
Samtidigt er sjællænderne meget tæt på at forlænge med den 21-årige keeper Frederik Schram, der kom til i foråret og passede buret i seks kampe.
- Aftalen er på plads, men blækket er ikke helt tør endnu, siger Theil til bold.dk og afslører desuden, at anfører Nikolaj Hansen og Mark Leth formentligt også fortsætter:
- Alt er ikke helt på plads endnu, men vi håber at lukke aftaler med de to snarest.
34-årige Jesper Bech forlængede tidligere på foråret med Roskilde frem til årsskiftet.
mikael@bold.dk


FC Roskilde
Betinia Liga



























