

Efter otte kampe med start på bænken var Jesper Hansen tilbage i AGF's startellever, da holdet gæstede Randers søndag eftermiddag.
Årsagen var, at Bailey Peacock-Farrell afsonede karantæne efter sit røde kort imod Brøndby.
Efter kampen mod Randers satte Uwe Rösler ord på Jesper Hansens præstation, mens han fastslog også, at målmands-konkurrencen stadig er helt åben.
- Jesper har trænet virkelig godt, og han kæmper altid for trøjen. Nu fik han chancen, fordi Bailey var ude.
- Han gav spillerne sikkerhed. Vi spillede ikke ud bagfra af flere årsager, og han blev ikke testet så meget, men jeg synes ikke, at han kunne gøre noget ved målet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alt i alt leverede han en solid præstation.
Er konkurrencen om startpladsen i mål åben igen?
- Hvornår har jeg sagt, at konkurrencen ikke var åben? Jeg har altid sagt, at den var åben, og sådan er det stadig.
- Der er konkurrence om alle pladser, og der vil aldrig være en situation, hvor en spiller kan føle sig sikker på at spille de næste 2 til 30 kampe. Det er sådan, fodbold er, afsluttede Rösler.
Bailey Peacock-Farrell sidder fortsat ude med karantæne, når AGF på søndag gæster Viborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga




























