Det fortsætter og fortsætter.
Ordkrigen mellem Erling Haaland og Roy Keane har nået nye højder. Denne gang er det Roy Keane, der går til angreb.
Det sker efter Manchester Citys 5-1-sejr over Wolves, hvor den norske stjerne scorede fire af målene.
- Vi så Haaland blive udskiftet lørdag, hvor han ikke var så glad. Han opførte sig som en forkælet møgunge.
- Når der er uenigheder mellem manageren og stjernespilleren, hjælper det ikke, hvis resultaterne ikke går din vej. Men fordi de vinder kampen, og han scorer mål, så er det næsten glemt, lød det fra eksperten Roy Keane til Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Og dermed spiller han igen bolden over til Erling Haaland.
Historikken mellem Keane og Haaland-familien går langt tilbage. Tilbage i 2001 var Alf-Inge Haaland, Erlings far, offer for en voldsom tackling fra Keane, der endte med en slem knæskade til nordmanden.
Fire år inden da havde duoen været involveret i en anden episode, hvor det var Keane, der blev skadet.
Men det er for nyligt, at uenighederne har taget til, efter Roy Keane lagde fra land efter Manchester Citys 0-0-kamp mod Arsenal.
- Hans generelle niveau i spillet er så dårligt – ikke bare i denne kamp. Han lægger bolde af, og foran mål er han den bedste i verden, men ser man på hans generelle spil for sådan en spiller, er det så dårligt.
- Det er han nødt til at forbedre. Han er nærmest som en League Two-spiller. Det er sådan, jeg ser på ham, lød det fra Sky Sports-eksperten.
Haaland har ikke selv kommenteret på Keanes kommentar, og det havde han heller ikke særlig meget lyst til efter målshowet mod Wolverhampton, hvor han scorede fire gange.
Her blev han spurgt, om han bruger kommentarer, som den Keane kom med, som motivation.
- Nej, jeg bryder mig ikke særligt meget om den mand, så det er okay, sagde han til Viaplay.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League



























