3F Superliga -Rumænsk storklub: EfB-spids er en mulighed
2019-10-16 15:37:54
Foto: Getty Images

Rumænsk storklub: EfB-spids er en mulighed

Den rumænske storklub Steaua Bukarest har fortsat Esbjerg-angriberen Adrian Petre på sin ønskeseddel. Men prisen skal være den rette, fastslår klubbens sportsdirektør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Esbjergs rumænske angriber Adrian Petre er et hot navn i hjemlandet, hvor storklubben Steaua Bukarest fortsat har den 21-årige måljæger på ønskelisten, som han også var for klubben for et par år siden.

Den nuværende interesse bekræftes af klubbens sportsdirektør Naric Raducan overfor det rumænske medie Fanatik.

- 'Adi' Petre er stadig en mulighed for FCSB (Steaua Bukarests nye navn, red.), men nu afhænger det af prisen. Hvis prisen eksploderer, bliver det sværere at få ham ind. FCSB vil gerne hente spillere, som kan præstere godt og siden skifte videre. Hvis prisen (på Petre, red.) er for høj, så vil det ikke længere passe til vores strategi, siger Raducan.

Under U21-EM i sommer fortalte klubbens ejer Gigi Becali, at han i 2017 blev tilbudt Adrian Petre for omkring 3.75 millioner kroner. Siden havde han forhandlet med Esbjerg, som, ifølge klubejeren, krævede omkring 22.5 millioner kroner for angriberen.

Overfor tipsbladet.dk vil Esbjergs sportsdirektør Jimmi Nagel Jacobsen ikke fortælle, om nogen har kontaktet klubben med interesse i Petre. Han understreger dog, at alt er til salg for den rette pris.

Petre har kontrakt med Esbjerg til sommeren 2021. Den rumænske angriber har spillet 75 kampe for den vestjyske klub og scoret 29 mål.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce