International -Runje regner ikke med FCN-comeback
2015-12-14 09:42:20
Foto: Jan Christensen / Getty Images

Runje regner ikke med FCN-comeback

Ivan Runje forventer og håber ikke at vende tilbage til FC Nordsjælland. Kroaten er blevet tilbudt en forlængelse i Omonia.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Nordsjælland sendte for et lille år siden den kroatiske stopper Ivan Runje til Cypern på en lejeaftale. Siden er det blevet til 24 ligakampe for Omonia, ligesom Runje fik alle seks kampe i Europa League-kvalifikationen i sommer.

Ved årsskiftet udløber lejeaftalen og Runje står umiddelbart til at skulle tilbage til FCN, hvor han har kontrakt frem til sommer. Men kroaten regner ikke med et dansk comeback.

- Jeg håber ikke at vende tilbage. De viste, at de ikke havde brug for mig da jeg var der, så jeg har ingen intentioner om at vende tilbage. Jeg ser deres kampe og følger med i, hvordan det går dem, men jeg ser ikke mig selv vende tilbage, siger Runje til bold.dk.

Om fremtiden så står på Omonia eller en anden klub er endnu uvist.

- Det har været et fantastisk år her. Jeg nyder virkelig at spille her og klubben er tilfreds med mig, så de har tilbudt mig en ny kontrakt. Jeg skriver højst sandsynligt under og bliver her, men jeg har også andre muligheder, så jeg skal lige bruge lidt tid på at træffe min beslutning, siger Runje.

25-årige Runje har spillet 72 Superliga-kampe for FC Nordsjælland.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce