3
Rusland har allerede måttet afskrive kreative Alan Dzagoev til EM på grund af en skade, og nu har de mistet endnu en profil fra midtbanen kort før kickoff i Frankrig.
32-årige Igor Denisov blev således skadet i 1-1-generalprøven mod Serbien søndag og kommer ikke i kamp i slutrunden.
- Vi var først lige begyndt at genopbygge efter Dzagoev, og nu må vi genopbygge efter Denisov uden brug af testkampe. Disse problemer vil dog kun bringe holdet tættere sammen, og vi vil spille med større entusiasme, siger Ruslands landstræner Leonid Slutsky ifølge ESPN.
Rusland møder England lørdag og senere også Slovakiet og Wales i sin indledende pulje.


EM
Rusland































