VM -Russisk stopper: Vi har mere at opnå
2018-07-07 11:18:01
Foto: Getty Images

Russisk stopper: Vi har mere at opnå

Selvom Rusland allerede har imponeret stort ved VM-slutrunden, insisterer Ilja Kutepov på, at holdet har mere at byde ind med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

De russiske VM-værter har været en af de helt store overraskelser ved VM, hvor holdet senest sendte de tidligere verdensmestre fra Spanien ud efter straffesparkskonkurrence i ottendedelsfinalen.

Russerne har dog ikke tænkt sig at stoppe ved kvartfinalen, hvor Kroatien lørdag aften venter. Det fortæller forsvarsspilleren Ilja Kutepov.

- Vi vil ikke stoppe her, vi har flere ting at opnå. Vi vil nå så langt, som vi kan. Jeg vil endda sige, at jo mere man når, des mere vil man have, så derfor vil man hele tiden have mere og mere,  siger han ifølge Four Four Two.

- Da vi spillede i gruppen tænkte vi, at det var godt at få den første sejr, så den anden, og vi opnåede vores mål om at gå videre. Så begyndte vi at ville have mere. Spanien var svære, men vi ville videre, og vi slog dem. Kroatien bliver svære, men igen vil vi have mere.

24-årige Kutepov har indtil nu spillet samtlige minutter i Ruslands fire kampe ved VM.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce