International -Ryan Giggs holder sig væk fra Wales' samling
2020-11-03 14:43:01
Foto: Getty Images

Ryan Giggs holder sig væk fra Wales' samling

Ryan Giggs og Wales' fodboldforbund har besluttet, at landstræneren ikke deltager i den kommende landsholdssamling. Det sker samme dag, som britiske medier melder Giggs anholdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere tirsdag kunne flere britiske medier berette, at Ryan Giggs var blevet anholdt for mistanke om et overfald i sit hjem.

Det walisiske forbund bekræftede efterfølgende, at man var opmærksom på en 'påstået hændelse' omkring landstræneren, og nu får det konsekvenser for det walisiske landshold.

Således oplyser Wales FA', at forbundet og Giggs er blevet enige om, at landstræneren ikke kommer til at tage del i den kommende landsholdssamling.

I stedet skal holdet ledes af assistenttræner Robert Page, der dog får støtte af Giggs, skriver forbundet.

Wales møder i den kommende landskampspause først USA og siden Irland og Finland. Forbundet skriver, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Giggs har gennem en repræsentant afvist alle anklager.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce