2025-06-07 11:37:29

Rygtetid: Interesse for AC i Saudi Arabien

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

SVE

4 - 3

ALG

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Interesse for AC i Saudi Arabien
Der skulle være interesse for Andreas Christensen i Saudi Arabien, og FC Barcelona er angiveligt klar til at skille sig af med danskeren.

Det skriver Mundo Deportivo.

Den 29-årige dansker har været hårdt ramt af skader i denne sæson, hvor det kun er blevet til seks optrædener. 

Ifølge mediet har Andreas Christensen ikke selv et ønske om at forlade Barcelona, men klubben ser gerne danskeren finde en anden klub, der kan overtage forsvarsspillerens lønudgifter.

Andreas Christensen har kontrakt med Barcelona til sommeren 2026.

Jon Dahl spøger i Middlesbrough
Jon Dahl Tomasson er efter sigende blandt kandidaterne til det ledige trænersæde i Middlesbrough.

Det skriver Talksport.

Den 48-årige dansker har stået i spidsen for det svenske landshold siden marts 2024, men er ikke en fremmed herre i den engelske Championship.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Rygtetid: Interesse for AC i Saudi Arabien
Foto: Afp7 Vía Europa Press/AP/Ritzau Scanpix

Fra 2022-2024 var han nemlig cheftræner i Blackburn, inden han blev præsenteret på den anden side af Øresund.

Talksport mener på samme tid at vide, at Robbie Keane og Rob Edwards ligeledes skulle være i spil til jobbet.

Onsdag blev Michael Carrick fyret i Championship-klubben.

Wrexham drømmer om Christian Eriksen
Christian Eriksen er på klubjagt. 

Den danske midtbanespiller har spillet sin sidste kamp for Manchester United, og han er derfor ledig fra 1. juli. 

Det vil Championship-oprykkerne fra Wrexham angiveligt forsøge at udnytte.

Mediet Wrexham Insider melder således, at Eriksen skulle være en drømme-signing for waliserne. 

Det er angiveligt cheftræner Phil Parkinson, der ser et stort lys i Eriksen. 

Den danske midtbanespiller har dog selv ytret, at han gerne vil væk fra Premier League, så et skifte til Championship må anses som urealistisk. 

United overvejer Aleksandar Mitrovic
Manchester United er efter sigende på jagt efter mere forstærkning til de forreste geledder.

I den forbindelse er den engelske storklub blandt andet blevet sat i forbindelse med Brentfords Bryan Mbeumo, som også selv skulle være klar på et skifte.

United skulle dog også have kikkerten rettet mod andre kandidater.

I hvert fald mener Talksport at vide, at Aleksandar Mitrovic også er et emne for Ruben Amorim og co.

Den 30-årige serber forlod Fulham i sommeren 2023 og har siden været på kontakt i saudiarabiske Al Hilal.

Her er det indtil videre blevet til 68 fuldtræffere i 79 optrædener.

Partey spøger i Barca
Arsenals Thomas Partey har kontraktudløb denne sommer.

Derfor er der meget spekulation om, hvor ghaneseren fortsætter karrieren. 

Arsenal skulle efter sigende været tæt på at hente Real Socidedads defensive midtbanespiller Martin Zubimendi. Derfor kan Partey komme i overskud.

Ifølge flere medier heriblandt Mundo Deportivo og talkSPORT er Barca meget interesseret i den transferfrie spiller. 

Thomas Partey ses som en spiller, der kan give en god portion erfaring til Barcelonas unge mandskab. Derudover er han en spiller, der kan operere på flere positioner.

Arsenal-træner, Mikel Arteta, har dog også udtalt, at han godt kunne se sin midtbanespiller fortsætte i klubben, hvis Partey også ønsker det.

Sidste uges rygter

Verona vil ikke holde på Tengstedt
Det ser ikke ud til, at Casper Tengstedt bliver hængende i Verona.

Den danske angriber har befundet sig i Serie A-klubben på lejeophold fra Benfica i indeværende sæson, men mere bliver det ikke til.

Sådan lyder i hvert fald meldingen fra transferjournalisten Nicolò Schira, der skriver på X, at Tengstedt skal tilbage til Portugal.

Verona har angiveligt haft muligheden for at skaffe sig den tidligere Horsens-topscorer permanent for syv millioner euro.

Det svarer til i omegnen af 52 millioner kroner.

Chelsea jagter stadig Ekitiké
Chelsea er på udkig efter en ny angriber, og det ser ud til, at de er tæt på at hente Liam Delap i Ipswich Town.

Det stopper dog ikke London-klubben.

De skulle stadig være meget interesseret i at hente Frankfurt-angriberen Hugo Ekitiké. 

Det melder Florian Plettenberg fra Sky Sport.

Der er dog et meget stort prisskilt at forholde sig til. Frankfurt mener, at angriberen skal koste i omegnen af 100 mio. euro.

Hugo Ekitiké har scoret 22 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson.

Real enig med Stuttgart-midt
Real Madrid er nået til enighed med Angelo Stiller om tyskerens personlige vilkår.

Det erfarer transferjournalisten Nicolo Schira. 

Ifølge Schira står Stiller til at få kontrakt i Real til 2030, hvis La Liga-klubben formår at forhandle en transfer på plads med Stuttgart. 

De to klubber ventes at indlede konkrete forhandlinger om en pris inden for de kommende dage. 

24-årige Stiller har sine forcer på den defensive midtbane.

Han har kontrakt i Stuttgart til 2028. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

SVE

4 - 3

ALG

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce