2025-03-27 22:40:42

Rygtetid: Kudus kan blive holdkammerat med Ronaldo

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 27. runde

FT

REI

3 - 1

MAR

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Al-Nassr byder på Kudus
Mohammed Kudus kan få Cristiano Ronaldo og Sadio Mané som holdkammerater.

Al Nassr har tænkt sig at byde 84 millioner euro, hvilket svarer til lige under 627 millioner danske kroner, på West Ham-profilen.

Det skriver Ben Jacobs og Danny Rust fra onlinemediet GiveMeSport i hvert fald.

Den tidligere FC Nordsjælland-stjerne skulle angiveligt have en frikøbsklausul på 85 millioner euro, 645 millioner kroner, så det kan blive svært for West Ham at sige nej.

Ghaneseren skulle være blevet kontaktet af Al-Nassr i januar, ligesom også Brighton-japaneren Kauro Mitoma var på blokken. 

Grønbæk på blokken i Marseille
Pierre-Emile Højbjerg kan få dansk selskab til sommer.

I hvert fald skriver fanmediet Coeur Marseillais, at Marseille har set sig varm på Albert Grønbæk, som i denne halvsæson er lejet ud fra Rennes til Southampton.

Den 23-årige midtbanespiller har haft svært ved at bide sig fast på Premier League-mandskabet, hvor han i skrivende stund står noteret for 147 minutters fodbold.

Southampton har angiveligt sikret sig en købsoption på den tidligere AGF-spiller.

Den skulle lyde på 15,5 millioner euro, hvilket svarer til 116 millioner danske kroner.

Albert Grønbæks aftale i Rennes løber frem til sommeren 2029. 

Roma lurer på O'Riley
Matt O'Riley kan være på vej videre fra Brighton efter bare en enkelt sæson. 

Ifølge talkSPORT har han et varmt navn i Italien, hvor særligt Roma skulle være interesseret i den danske midtbanespiller.

Set ude fra virker et skifte i sommerens transfervindue usandsynligt med tanke på, at O'Riley til den tid blot har spillet ét år i Brighton, men det forlyder, at han allerede nu er bekymret for den minimale spilletid.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Rygtetid: Kudus kan blive holdkammerat med Ronaldo
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 24-årige dansker fik en svær start på tilværelsen hos The Seagulls, da han blev ramt af en længerevarende skade i sin debut.

I alt står Matt O'Riley noteret for 14 kampe i Brighton-trøjen.

Lookman koster 447 mio. kr.
Atalanta-profilen Ademola Lookman menes at være på blokken i flere af Europas største klubber. 

Manchester United og Barcelona har været nævnt som bejlere til den nigerianske angriber, men der skal store penge på bordet, hvis en handel skal realiseres.

Tuttomercato erfarer, at Atalanta kræver i omegnen af 50 mio. pund - 447 mio. kr. - for 27-årige Lookman, der har kontrakt til 2026 med optionen for yderligere et år.

I indeværende sæson står han noteret for 18 mål og syv assists i 32 kampe.

Tidligere FCM-forsvarer meldes på plads hos Sviatchenko og co.

Erik Sviatchenko kan snart blive genforenet med en tidligere holdkammerat fra FC Midtjylland i Houston Dynamo.

Pablo Ortiz, der spillede for de forsvarende danske mestre fra 2022, indtil han blev solgt i sommer, har angiveligt en mundtlig aftale på plads med MLS-klubben fra Texas.

Det skriver transferjournalisten Matteo Moretto på X.

Det skulle således kun være de sidste detaljer, der mangler for, at Erik Sviatchenko og Pablo Ortiz igen kan kalde sig holdkammerater.  

FC Midtjylland solgte den colombianske forsvarspiller til DAC 1904 Dunajska Streda i sommer, men nu kan det ligne, at det bliver til et ganske kort ophold i slovakisk fodbold. 

Sidste uges rygter

Inter og Tottenham lurer på Isaksen
Gustav Isaksen gjorde det forrygende i Danmarks første kamp mod Portugal og er fast mand for Lazio.

Og der er tydeligvis mange, der ser et stort lys i den tidligere FC Midtjylland-profil.

I hvert fald skriver den italienske avis La Repubblica, at Inter er interesseret i Isaksen, men får konkurrence fra Tottenham.

Lazio kræver efter sigende omkring 40 millioner euro svarende til 300 millioner kroner.

23-årige Isaksen har i indeværende sæson leveret fem mål og fem oplæg i 39 kampe for Lazio.

Real øjner spansk duo
Dean Huijsen og Martin Zubimendi er to spillere, Real Madrid har et godt øje til.

Det melder Diario AS.

Zubimendi har længe været et navn, der har været rygtet til de store klubber. I sommer var Liverpool eftersigende tæt på, men spanieren bakkede ud, da han foretrak at blive i Baskerlandet.

Dean Huijsen har været en af sæsonens store åbenbaringer. Torsdag fik han desuden debut for Spanien imod Holland. 

Han er et varmt navn blandt mange klubber, som ønsker at tilknytte den kun 19-årige forsvarer. Real Madrid er en af dem, som ser et stort potentiale.

City og United slås om Wharton
Crystal Palace-juvelen Adam Wharton er i søgelyset hos Manchester City og Manchester United.

Det erfarer TEAMtalk.

Det engelske medie skriver, at Manchester-klubberne har fulgt den 21-årige midtbanespiller gennem længere tid. 

Begge klubber menes at være så overbevist om Whartons kvalitet og potentiale, at de er klar til at udkæmpe en direkte transferduel om hans underskrift til sommer. 

Adam Wharton, der primært har sine forcer på den defensive midtbane, har kontrakt i Palace til 2029.

Manchester City jagter Roony Bardghji
Det er efterhånden et års tid siden, at Roony Bardghji pådrog sig en alvorlig knæskade, som siden har holdt den unge svensker på sidelinjen.

Der er dog ingen tvivl om, at han fortsat har et godt ry rundt omkring i fodboldeuropa.

Så sent som i sidste uge blev FC København-spilleren sat i forbindelse med et sommerskifte til Tottenham, men hvis man skal tro på Football Insider, kan London-klubben se frem til konkurrence fra øverste hylde.

Ifølge mediet har Manchester City nemlig meldt sig ind i kampen om den eftertragtede underskrift.

Den engelske storklub har efter sigende haft et godt øje til den 19-årige offensivspiller igennem længere tid og ønsker altså nu at slå til.

Roony Bardghji har kontraktudløb i FC København ved årsskiftet, hvorfor han frit kan forhandle med andre klubber til sommer.

Tottenham har budt 264 mio. kr. på Rayan Aït-Nouri
Wolverhamptons wingback Rayan Aït-Nouri kan meget vel være på vej videre.

Ifølge mediet Africa Foot viser Tottenham nemlig interesse for den 23-årige back.

Og det skulle, som mediet forstår det, være meget konkret.

Tottenham skulle angiveligt have budt 264 millioner kroner på Wolves-spilleren.

Rayan Aït-Nouri har scoret tre mål og lavet fem assists i 28 Premier League-kampe for Wolverhampton.

United jagter Jobe Bellingham
Manchester United forsøger at skrabe penge sammen til at købe Jobe Bellingham.

Det erfarer Evening Standard.

Ifølge den engelske avis regner de røde djævle med at skabe økonomisk råderum ved at skille af sig med Victor Lindelöf, Casemiro, Christian Eriksen, Kobbie Mainoo, Christian Eriksen, Antony og Marcus Rashford.

Uniteds forhandlingsposition menes desuden at afhænge af, hvorvidt Sunderland sikrer oprykning til Premier League eller ej. 

Formår klubben ikke at spille sig op i Englands bedste række, vil den 19-årige midtbanespiller efter sigende kræve et skifte til en højere adresse, mens han angiveligt er åben for at blive i Sunderland, hvis den står på Premier League efter sommerferien.

Jobe Bellingham har kontrakt Sunderland til 2028.

Napoli giver ikke op på Rasmus Højlund
Skal Rasmus Højlund tilbage til italiensk fodbold?

Sådan vil Napoli angiveligt gerne have det, da de nu igen sættes i forbindelse med den danske Manchester United-angriber.

Gazzetta dello Sport har tidligere meldt om interesse fra Napolis side af, og nu er der så nyt. Mediet skriver, at Antonio Conte og co. til sommer går efter at købe Højlund fri af kontrakten.

Her er prisen dog et problem.

Manchester United vil efter sigende have omkring 50 millioner pund for Højlund. Det svarer til 443 millioner kroner, og det er for meget for Napoli.

Italienerne vil derfor forsøge at få presset prisen længere ned, hvis de skal hente danskeren efter denne sæson.

22-årige Rasmus Højlund har kontrakt med Manchester United til sommeren 2028.  

Arsenal er klar til at teste Newcastle
Arsenal har et godt øje til Bruno Guimaraes. 

Sådan lyder meldingen fra TalkSport, der mener at vide, at London-klubben er klar til at teste Newcastle til sommer. 

Bruno Guimaraes er en stor profil i Newcastle, og som anfører har han netop ført klubben til deres første trofæ siden 1969. 

Men en sommerhandel kan måske alligevel blive aktuel. 

Misser Newcastle Champions League, så spekuleres der i, om han kan lokkes videre. 

Brasilianerens kontrakt med Newcastle løber frem til sommeren 2028, og derfor skal der også noget ekstraordinært til at overbevise Carabao Cup-mestrene. 

Men Arsenal har brug for forstærkning. Både Jorginho og Thomas Partey står til at forlade klubben, og derfor ser midtbanen lidt tyndt besat ud. 

27-årige Bruno Guimaraes har været i Newcastle siden starten af 2022, og han står noteret for 144 kampe og 20 mål for klubben. 

Wolverhampton lurer på Diogo Jota
Diogo Jota er på blokken i Wolverhampton. 

Det erfarer TEAMtalk. 

Mediet mener at vide, at Wolves er meget interesseret i at hente den portugisiske angriber hjem til Molineux, hvis muligheden opstår. 

28-årige Jota har stadig lidt over to år tilbage af sin kontrakt hos The Reds, men der er forlydender om, at et exit kan komme på tale allerede til sommer.

Jota har 131 kampe i Wolves på CV'et. Heri blev det til 44 mål og 19 assists. 

Raphinha til United?
Har Manchester United fundet løsningen på klubbens problemer i offensiven?

Ifølge det spanske medie Fichajes har den engelske gigant rettet blikket mod FC Barcelona, hvor Raphinha har været i en fremragende form.

Og det vil United forsøge at udnytte.

Mediet melder, at United er meget interesseret og gerne vil byde op imod 70 millioner euro, som svarer til omkring 522 millioner kroner.

28-årige Raphinha skulle være et af Ruben Amorims største ønsker denne sommer, men den store pengepung skal nok frem på bordet.

Brasilianeren har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2027.

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 27. runde

FT

REI

3 - 1

MAR

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce