Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Serie A-klub kigger på Henrik Heggheim
Brøndby-stopperen Henrik Heggheim er i Frosinones søgelys.
Det skriver det italienske medie TuttoFrosinone.
Ifølge mediet er Serie A-oprykkerne på udkig efter en ny mand til det centrale forsvar, og her skulle den norske Brøndby-stopper altså være et af de emner, klubben lurer på.
Toulouse-stopperen Logan Costa er efter sigende Frosinones første prioritet, men forhandlingerne mellem de to klubber er angiveligt strandet, fordi franskmændene vil lave en permanent transfer, mens italienerne ønsker en lejeaftale
Derfor skulle Henrik Heggheim nu være inde i billedet hos Frosinone, der vandt Serie B i den forgangne sæson.
Den 22-årige nordmand har kontrakt med Brøndby til sommeren 2025.
Camerounsk landsholdsspiller på blokken i Brøndby
En camerounsk landsholdsspiller kan være på vej til Brøndby.
Fodbolddirektør Carsten V. Jensens fortalte søndag til Viaplay, at en ny 6'er er på vej til Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den nye defensive midtbanespiller kan måske findes i Olympiakos, hvor camerounske Pierre Kunde Malong spiller.
Mediet Africa Foot skriver, at Malong ikke er en del af planerne i Olympiakos, og at man derfor ser på løsninger.
Mediet skriver, at Brøndby kunne være en løsning, da de er interesseret i den 28-årige midtbanespiller, men at flere engelske klubber også har meldt sin interesse.
Malong var i sidste sæson udlejet til Bochum, og han har kontrakt i Olympiakos til sommeren 2024.
Pierre Kunde Malong står noteret for 37 kampe for det camerounske landshold.
Sidste uges rygter:
Mbappé til Saudi-Arabien?
Fredag aften kom det ud, at PSG angiveligt har sat Kylian Mbappé til salg.
Selv om den franske stjerne længe er blevet kædet sammen med Real Madrid, har nyheden allerede åbnet for alternative rygter.
Santi Aouna, der er journalist for Foot Mercato, skriver nemlig, at Al Hilal skulle pønse på at hente Mbappé.
Den saudiarabiske regering ville også have Messi, men da det ikke lykkedes, er fokus nu rettet mod den franske stjerne.
Ifølge journalisten skulle regeringen være klar til at tilbyde Mbappé en meget lukrativ aftale i Al Hilal.
Mbappés officielle holdning skulle dog være, at han vil blive i PSG, indtil hans kontrakt løber ud om et år.
Den 24-årige stjerne har indtil videre scoret 212 mål i 260 kampe for PSG.
PL-klubber er lun på FCM-profil
Emiliano Martinez sættes endnu en gang i forbindelse med et skifte til Premier League.
FC Midtjyllands midtbanemand er tidligere blevet sat i forbindelse med West Ham og Luton, og nu sætter Football Insider ham også i forbindelse med Wolverhampton.
Mediet melder dog ikke noget om et konkret bud på den 23-årige spiller, som fredag er med i FC Midtjyllands trup mod Hvidovre IF.
Martinez' kontrakt med FC Midtjylland gælder frem til sommeren 2027.
Den jyske klub har desuden tidligere meddelt, at der er en meget lille chance for, at de sælger ham i dette transfervindue.
Læs mere om det her.
Joakim Mæhle jagtes af Marseille
Den danske landsholdsback, Joakim Mæhle, var tæt på et skifte til Marseille, inden turen i stedet gik til italienske Atalanta i 2021.
Meget vand er løbet under broen siden, og nu gør den franske storklub angiveligt endnu et forsøg på at kapre den tidligere AaB-spiller.
Fredag skriver italienske Tutto Mercato Web nemlig, at man har påbegyndt indledende forhandlinger om den 26-årige forsvarsspiller.
Tidligere på sommeren fik Joakim Mæhle konkurrence i sin italienske klub, da Mitchel Bakker blev hentet i Leverkusen.
Den danske landsholdsspiller har to år tilbage af sin kontrakt i støvlelandet.
Græsk midtbanespiller på blokken i FCK
FC København er angiveligt interesseret i Sotiris Alexandropoulos, der til dagligt slår sine folder i den portugisiske storklub, Sporting.
Ifølge mediet Novasports er den 21-årige græker ikke en del af trænerens planer i den kommende sæson, og derfor skulle et skifte altså være på tale.
Mediet melder på samme tid om interesse fra Olympiakos.
Den centrale midtbanemand har spillet i Sporting siden sidste sommer, hvor han kom til fra Panathinaikos.
Det er blevet til 13 optrædener for den den portugisiske storklub.
Han har kontrakt frem til sommeren 2027.
Lazio overvejer Gustav Isaksen
Gustav Isaksen har længe tiltrukket sig interesse fra store klubber i udlandet, og nu bliver FC Midtjylland-profilen sat i forbindelse med endnu en.
Transferjournalisten Gianluca Di Marzio skriver, at Lazio overvejer at gå efter Isaksen denne sommer, og klubben skulle have gjort deres hjemmearbejde omkring danskeren, lyder det.
Tidligere har der været rygter om interesse fra AC Milan og Atalanta, og nu er FC Midtjyllands tidligere europæiske modstander Lazio så også gået ind i kampen for Isaksens underskrift.
FCM-direktør Claus Steinlein fortalte i juni, at klubben vil gøre Isaksen til deres største salg nogensinde, hvilket vil kræve en pris på over 135 millioner kroner.
Svend Graversen har forleden fortalt bold.dk, at der er aktivitet omkring Isaksen.
- Der er masser af summen, og den summen bliver højere og højere. Nu må vi se, hvad der sker. Vi ved, hvilken type spiller, som vi har med at gøre, siger Gravesen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Olympiakos
Frosinone
3F Superliga



































