2025-09-18 13:10:17

Rygtetid: West Ham lurer på Frank Lampard

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 5. runde

FT

WHU

1 - 2

CRY

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

West Ham er interesseret i Lampard
Frank Lampard fik sin fodboldopdragelse i West Ham, hvor han spillede frem til 2001, inden et nyt kapitel begyndte i Chelsea.

Nu kan Lampard være på vej tilbage.

Football Insider skriver, at Lampard er blevet et varmt navn hos West Ham, hvor Graham Potter på nuværende tidspunkt er manager. Det kan dog være på lånt tid.

Efter en dårlig sæsonstart i London brænder sædet nu under Potter, og derfor har West Ham-ledelsen valgt at holde øje med Lampard, som har succes i Championship.

47-årige Lampard har siden 2024 stået i spidsen for Coventry. I denne sæson har mandskabet ikke tabt en kamp i Championship.

Frank Lampard har flere gange været manager i Premier League, hvor han senest var det i 2023 for Chelsea.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: West Ham lurer på Frank Lampard
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Pochettino på United-liste
Ruben Amorim har ikke formået at få vendt skuden hos Manchester United, og det har angiveligt fået klubbens ledelse til at holde øje med potentielle afløsere.

Her finder man flere velkendte navne.

Ifølge the Mirror er Mauricio Pochettino med på listen, som United holder øje med. Han er på nuværende tidspunkt landstræner for USA, hvor han har kontrakt frem til næste sommer.

En tidligere landstræner i form af Gareth Southgate skulle ligeledes være med på listen sammen med flere Premier League-managere.

United skulle efter sigende holde øje med Crystal Palaces Oliver Glasner, Fulhams Marco Silva og Andoni Iraola fra Bournemouth.

Der skal dog en fyring af Amorim til, før at de andre bejlere kan komme på tale hos Manchester United.

Sidste uges rygter

Chelsea vil også have Guéhi
Det har nærmest været en offentlig hemmelighed, at Marc Guéhi denne sommer var meget tæt på at skifte til Liverpool.

Crystal Palace-stopperens skifte endte dog med at briste i sidste time, men ikke meget tyder på, at han bliver hængende i længere tid.

Nu skriver TBR Football, at Chelsea, der også tidligere har været meldt interesseret i Guéhi, fortsat gerne vil have ham.

Ifølge mediet vil London-klubben forsøge at få fat i deres tidligere akademispiller næste år.

Dermed fortsætter rygterne omkring 25-årige Marc Guéhi, der var en del af Chelsea fra 2007 til 2021.

Han nåede at spille to kampe for storklubbens førstehold, mens det siden er blevet til 162 styk hos naboerne fra Crystal Palace.

Ajax-talent på blokken i United og Liverpool
Liverpool og Manchester United viser interesse for Ajax' 17-årige midtbanetalent Jorthy Mokio. 

Det skriver Teamtalk. 

Ifølge mediet er de to Premier League-klubber langt fra de eneste, der har et godt øje til den unge belgier. 

Mokio har på trods af sin alder allerede fået debut for Belgiens A-landshold.

Det skete i marts, hvor han fik et indhop på tre minutter i Nations League-kampen mod Ukraine. 

Jorthy Mokio har sine forcer centralt i banen, hvor han oftest er placeret på den defensive del af midtbanen. 

Dele Alli kan havne i Wrexham
Dele Alli er kontraktfri, efter han forlod Serie A-klubben Como denne sommer. 

Dermed kan midtbanespilleren hentes kvit og frit, selv om transfervinduet er lukket. 

Den mulighed lurer Birmingham City, Wrexham og West Brom angiveligt på at udnytte. 

Sådan lyder meldingen i hvert fald fra Daily Mail, som beretter, at de tre klubber lige nu er favoritter til at hente den tidligere Tottenham-stjerne. 

Der er dog ingen melding om konkret dialog mellem parterne. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 5. runde

FT

WHU

1 - 2

CRY

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce