Det blev ikke til et længerevarende ophold i Arsenal for Folarin Balogin, selvom hans eminente sæson i Reims fik ham på læberne rundt omkring i Fodboldeuropa.
I stedet blev den amerikanske landsholdsspids solgt til Monaco i de sidste dage af transfervinduet denne sommer.
Den 22-årige angriber var ellers klar på at blive hos The Gunners, men beslutningen oppefra lød på et salg.
I London har Balogun en ven i Bukayo Saka, som han stadig holder jævnlig kontakt med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har lavet et væddemål i denne sæson, så hvis han når et bestemt antal mål, og hvis jeg gør det samme, så giver vi hinanden en gave, siger han til ESPN og fortsætter:
- Vi kan godt lide at holde hinanden kørende, og det er et ægte venskab. Jeg ønsker ham alt det bedste og håber oprigtigt, at han klarer sig godt.
- Jeg er sikker på, han ønsker det samme for mig, afsluttede Balogun, før han fastslår, at væddemålet handler om et ur.
Folarin Balogun har haft en lidt svingende start hos Monaco, hvor han blandt andet på bemærkelsesværdig vis brændte to straffespark i sin startdebut.


Monaco
Arsenal



































