Hvad så, FC Midtjylland og FC København?
De to danske tophold blev fredag aften overhalet af FC Nordsjælland, efter Farum-holdet gjorde det onde ved AGF og tog en sikker 3-1-sejr.
Efterfølgende satte målscorer Andreas Schjelderup ord på FC Nordsjællands chancer i toppen af Superligaen, hvor man - i hvert fald for en stund - ligger nummer to.
- Som jeg har sagt flere gange, kan alt ske nu.
- Vi er meget tæt på de andre hold, og vi må se, hvordan det går i weekenden, men vi gør vores bedste uanset, sagde nordmanden til Viaplay, inden han blev spurgt til, om han tror på guldet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, vi er tæt på, så vi må tro på det (guldet, red.), og det er selvfølgelig det, vi går efter. Så vi må se.
FC Nordsjælland er nu aktuelt tre point efter Brøndby på førstepladsen, mens man er et enkelt point foran både FCK og FC Midtjylland.
De tre øvrige tophold skal i aktion søndag, når FCM får besøg af Superligaens tophold, mens FCK skal en tur til Silkeborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga




























