Når transfervinduet er i gang, er der ikke meget fritid for fodbolddirektøren i Brøndby IF.
Der skal være fuld fokus på arbejdet, og det havde Benjamin Schmedes også i sin rolle.
Også selvom et spændende jobtilbud lurede i kulissen.
Den afgående fodbolddirektør kendte nemlig allerede til interessen fra DFL, inden vinterens transfervindue begyndte.
- Ja, den første kontakt var før det.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For mig var det vigtigt ikke at blive blandet ind i den periode (transfervinduet, red.), hvilket også blev respekteret fra den anden side. Så det gik alt sammen, som det skulle være.
- Så da jeg fik anmodningen om et jobinterview, udskød jeg det til februar efter transfervinduet, og så gik alt ret hurtigt, siger Benjamin Schmedes til Bold og den øvrige presse.
Selvom det først blev konkret i de kolde vintermåneder, hvor 41-årige Benjamin Schmedes i øvrigt nåede at få flyttet sin familie til Danmark, har fodbolddirektøren godt hørt om denne nye post i DFL før.
- Jeg ved, at der har været løbende diskussioner i flere år omkring dette. Jeg arbejdede i Bundesligaen i et stykke tid, og der var allerede diskussioner om at styrke den sportslige side i ligaen. De ville gerne personliggøre stillingen eller bringe folk ind i organisationen med ansvar for den sportslige side.
Benjamin Schmedes tiltræder jobbet hos DFL efter afslutningen af indeværende sæson med Brøndby IF.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



























