2024-11-12 10:41:15

Schmeichel har oplevet det: Riemer er benhård

- Det undrer mig, at Brian Riemer ikke har brækket hånden, når han har slået i bordet, de gange han ikke har været helt tilfreds i omklædningsrummet, siger Kasper Schmeichel, der havde den nye landstræner sidste sæson i Anderlecht.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Helsingør
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 5. runde

FT

DAN

1 - 2

SPA

Hyggelig, sympatisk, rolig og en menneskekender.

Det er lidt af de ord, der har klistret til Brian Riemer, efter han er udnævnt som Danmarks nye landstræner.

Men der er også en helt anden side, som offentligheden aldrig ser, men det gør spillerne.

For det er blandt andet de ting, der foregår i omklædningsrummet før kampene, i pausen og efter kampen.

Kasper Schmeichel har oplevet Brian Riemer kan tale med store bogstaver og hidse sig op, hvis ikke han er helt tilfreds.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Schmeichel har oplevet det: Riemer er benhård
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg kan love for, at Brian kan skrue bissen på. Jeg husker flere gange fra tiden i Anderlecht, hvor han både i pausen og efter kampene talte med store bogstaver, hvis han var utilfreds.

- Jeg synes, det er vigtigt som træner, at man kan begge dele. Både rose og skælde ud. Det må jeg sige, Brian kan, siger Kasper Schmeichel og slår fast:

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Holder det uden for banen
- Men der har været et par gange, hvor det undrer mig, han ikke har brækket hånden, siger han med et skævt smil som et bevis på, at landstræneren sagtens kan komme helt op i det røde felt, hvis ikke spillerne præsterer på banen.

- De sider af Riemer, vi ser,  behøver I (medierne og andre, red.) ikke at se. For han holder det helt naturligt til omklædningsrummet.

- Som træner er det for mig vigtigt, at du har en god balance i den måde, du er på. Og det må jeg sige Riemer har. For han er virkelig typen, der godt kan skære igennem, siger Kasper Schmeichel og afslører, at der specielt var én ting, han var spændt på, da han sidste efterår kom til Anderlecht og fik Brian Riemer som cheftræner.

Ingen får særbehandling
- Jeg var meget spændt på at se, hvordan han håndterede erfarne spillere, når det var hans første job som cheftræner. For mig var det interessant at se, om han kunne sætte sig igennem overfor de store spillere i klubben.

- Her må jeg bare konstatere, at Brian Riemer ikke giver særbehandling til nogen som helst. Har han en mening, siger han den. Og så er det ligegyldigt, hvem du er og hvordan din status er i truppen.

- Som spiller er det vigtigt med ærlighed og klarhed. Det er sjældne ting i en moderne fodboldverden, men det er ofte de hold, hvor der er den tydelighed, der præsterer bedst, pointerer Kasper Schmeichel.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 5. runde

FT

DAN

1 - 2

SPA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce