EM -Schmeichel: Ingen andre end os troede på det
2019-03-27 11:37:01
Foto: Getty Images

Schmeichel: Ingen andre end os troede på det

Der var nok ikke andre end de danske spillere og trænere, der troede på, at holdet kunne komme tilbage fra 0-3 mod Schweiz, siger Kasper Schmeichel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM-kval - 2. runde

FT

SCH

3 - 3

DAN

19'
10
Remo Freuler
Mål
66'
20
Granit Xhaka
Mål
76'
30
Breel Embolo
Mål
84'
31
Mathias Jørgensen
Mål
88'
32
Christian Gytkjær
Mål
90'
33
Henrik Dalsgaard
Mål

Selv da det så sortest ud, bevarede danskerne håbet om, at holdet kunne få noget med fra tirsdagens opgør mod Schweiz.
 
Det siger den danske målmand Kasper Schmeichel, der hylder sammenholdet og kulturen efter opgøret, hvor Danmark fik 3-3 efter at have været nede med 0-3 seks minutter før tid.
 
- Der findes ikke noget vigtigere på et fodboldhold end kulturen. Hvis kulturen ikke er god, så har du ingen basis for at være succesfuld, siger Kasper Schmeichel.
 
- Jeg tror ikke, at der var andre end os på banen og på bænken, der troede, at vi kunne komme tilbage i kampen. Men det gjorde vi, og jeg kan huske, at vi på et af deres hjørnespark talte om, at vi bare skulle have et mål, og så måtte vi tage det derfra.
 
Vidste vi bare skulle have et mål
Schweiz var bedst i store dele af opgøret, men alligevel mener den danske målmand ikke, der var helt retvisende, at kampen lige pludselig stod 3-0 til hjemmeholdet.
 
- Vi havde ikke heldet med os. Der var et klokkeklart frispark på det første mål. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan dommeren ikke kan se det. Men de fik det.
 
- Det andet mål gled ind lige foran mig, og jeg nåede simpelthen ikke at se den. På en god dag, jo, så reddede jeg måske den. Deres tredje mål var helt åndssvagt. De havde det held, de skulle have, men vi lod det ikke gå os for meget på.
 
- Vi vidste, at vi bare skulle have et mål, og så ville de begynde at blive nervøse. Man har jo selv stået i den situation. Så det var utrolig vigtigt, og jeg er utrolig stolt af den attitude, vi viste, siger Schmeichel.
 
Ramte ikke dagen
På trods af det flotte point erkender Leicester-målmanden, at der ikke var meget, der fungerede i det danske spil.
 
- Det var der ikke. Men det er kendetegnet ved et godt hold, at når man ikke spiller godt, så taber man ikke. Det gjorde vi ikke, og vi er et rigtig godt hold, siger Kasper Schmeichel.
 
- Vi ramte ikke dagen, det er helt sikkert. Når jeg ser kampene bagefter, ser de anderledes ud, end jeg egentlig oplevede dem, men nej, jeg følte ikke, vi havde så godt styr på dem, som vi gerne ville.
 
- Vi må også give dem noget kredit. De spillede godt og havde masser af ro på bolden. De kunne komme i gode positioner og fandt masser af plads.
 
- Men når tingene ikke fungerer, så må vi bare 'dig in', som man siger i England, siger Schmeichel med et smil.
 
Danmarks næste modstander i EM-kvalifikationen er i juni, hvor Irland besøger Parken.

anton@bold.dk

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM-kval - 2. runde

FT

SCH

3 - 3

DAN

19'
10
Remo Freuler
Mål
66'
20
Granit Xhaka
Mål
76'
30
Breel Embolo
Mål
84'
31
Mathias Jørgensen
Mål
88'
32
Christian Gytkjær
Mål
90'
33
Henrik Dalsgaard
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce