Danmark mod Spanien!
En kæmpe kamp i Parken mod europamestrene, der ikke har tabt de seneste 13 landskampe.
Men også en kamp, hvor Danmark har mulighed for at hente den første sejr over uovervindelige Spanien i 31 år.
Ikke siden 31. marts 1993, da Flemming Povlsen blev matchvinder, har Danmark besejret fodboldstormagten.
Muligheden er der igen fredag, når Parken er fyldt til sidste plads. Og netop hjemmebane i Parken betyder noget særligt. For det løfter spillerne og får dem til at præstere, mener Kasper Schmeichel.
- Når vi er aggressive på banen, får vi publikum med os. På den måde får Parken en særlig betydning. Mange udlændinge, jeg har talt med, har nævnt Parken som et sted med god stemning og særlig atmosfære. Det gør os selvfølgelig stolte.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det er er også et vildt og unikt sted at spille, mener Kasper Schmeichel og peger på en speciel ting, som gør, at publikum skruer op for volumen på tribunerne.
- Det handler om, at tilskuerne vil se det rigtige udtryk på banen. Vi skal ikke stå afventende, men vise den rigtige attitude og spille med det rigtige udtryk, uanset om vi vinder, spiller uafgjort eller taber, forklarer han.
På mange måder kan man godt sammenligne Celtic Park, som nu er hans hjemmebane, med Parken.
Celtic Park er større, men her er stemningen også i top, når de grøn og hvidblusede spillere giver alt på grønsværen.
- Parken er unik. Det er vores Wembley. Det er interessant, at flere af mine skotske holdkammerater, der har spillet i Parken, også har bemærket den gode stemning på tribunerne, siger Kasper Schmeichel, der ventes at spille sin landskamp nummer 110 mod Spanien.
Brian Riemer vil godt nok ikke afsløre, hvem der står på mål fredag i Parken, men oven på de stærke og stabile præstationer Kasper Schmeichel har leveret i denne sæson, er det svært at forestille sig, at den nytiltrådte landstræner skulle skifte målmand til sådan en vigtig landskamp.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark








































