2025-06-08 07:00:00

Schmeichel rådgav Jørgensen: Alle har fulgt dig i Chelsea

Filip Jørgensen nyder at have Kasper Schmeichel som holdkammerat på det danske landshold og fortæller, at den garvede keeper gav ham et par råd inden debuten i Parken. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

6'
01
Pierre-Emile Højbjerg
Selvmål
45'
11
Gustav Isaksen
Mål
67'
21
Christian Eriksen
Mål

Kasper Schmeichel har stået landskamp på landskamp, men lørdag var han henvist til bænken. 

I stedet valgte Brian Riemer at satse på Filip Jørgensen, som dermed fik sin officielle debut for det danske landshold i testkampen mod Nordirland. 

Chelsea-keeperen var således stolt og glad, da han efter 2-1-sejren stillede op til interview med den danske presse. 

- Det var virkelig stort og sjovt at få min debut, siger Filip Jørgensen indledningsvist.

Hvornår fik du besked på, at du skulle stå? 

Artiklen fortsætter efter billedet

Venskabskampe -Schmeichel rådgav Jørgensen: Alle har fulgt dig i Chelsea
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det fik jeg i går, da Brian (Riemer, red.) fortalte os startopstillingen. 

- Det var stort og dejligt for mig, og så håber jeg bare, at det bliver til mange flere kampe, siger den 23-årige målmand. 

Fik råd af Schmeichel
Tilvalget af Jørgensen var lig med et fravalg af Kasper Schmeichel, men det har ikke kastet sure miner af sig i målmandsgruppen. 

Tværtimod har Jørgensen oplevet stor opbakning fra den garvede kollega. 

Gav Schmeichel dig nogle råd op til kampen? 

- Ja, han sagde, at jeg bare skulle være mig selv, og at jeg ikke behøvede at bevise noget, fordi alle ved, hvor god jeg er, efter at de har fulgt mig i Chelsea. Det er dejligt at have ham som holdkammerat, siger Jørgensen. 

Selv om Schmeichel er oppe i årene, gør Filip Jørgensen sig ikke foreløbigt nogen tanker om, hvorvidt han bliver det klare førstevalg i fremtiden. 

Ser du din debut som et skridt på vejen til, at du skal være arvtageren for Schmeichel? 

- Nej, jeg tænker kun på nutiden. Jeg kigger ikke så langt frem. Hver gang, jeg er med, skal jeg gøre mit bedste og vise Brian, at det er mig, der skal stå, afslutter målmanden. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Venskab - 1. runde

FT

DAN

2 - 1

NIR

6'
01
Pierre-Emile Højbjerg
Selvmål
45'
11
Gustav Isaksen
Mål
67'
21
Christian Eriksen
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce