SønderjyskE trykkede mandag på knappen og fyrede cheftræner Michael Boris efter en sæson, som hidtil har budt på ni point til Haderslev-klubben efter 14 runder.
Det betyder, at SønderjyskE er nummer 11, og selv om det var Boris, der mistede jobbet, så er det ikke hans skyld alene, at det går sådan i SønderjyskE.
Spillertruppen er medansvarlig, understreger kaptajn Marc Dal Hende overfor JydskeVestkysten.
- Jeg har prøvet det før. Det er altid en sindssyg ærgerlig følelse, man står med som spiller. Vi har jo en kæmpe del af skylden. Vi har i den grad ikke præsteret, men fodboldverdenen er bare så kold og kynisk, siger han til JydskeVestkysten.
Dal Hende fortæller, at Boris havde 'virkelig mange kvaliteter', men parterne kunne altså ikke få det til at lykkes sammen.
Artiklen fortsætter efter billedet

SønderjyskE-kaptajnen fremhæver de kommende tre kampe for klubben som særdeles vigtige, for der er ikke råd til at tabe. Samtidig påpeger han dog, at SønderjyskE historisk set er stærke, når det spidser til i bunden.
Inden vinterpausen venter tre kampe i Superligaen mod Vejle, AaB og Viborg FF, inden SønderjyskE spiller kvartfinaler i Sydbank Pokalen mod Hvidovre FF i december.
Michael Boris' sidste kamp blev 0-6 mod Silkeborg i søndags.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga




































