

To af mandskaberne som virkelig duellerer om en af pladserne i top seks i 3F Superligaen, mødtes torsdag aften i Haderslev, hvor SønderjyskE tog imod OB.
Før opgøret havde OB netop overtaget sjettepladsen fra SønderjyskE med deres sejr i weekenden mod Randers, men med en sejr til hjemmeholdet kunne de igen overtage pladsen fra fynboerne.
En af de helt store samtaleemner i optakten til kampen, var, at Haji Wright var blevet bænket af Glen Riddersholm efter en episode til træning, som derfor så på fra bænken.
Det var dog alligevel SønderjyskE, som fik opgørets første gode tilbud efter et kvarter.
I feltet røg bolden ned for fødderne af Rasmus Vinderslev, som dog fik sendt sin afslutning lang over mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 27 minutter var det OB, som fik to store muligheder for at komme foran. Først kom Emmanuel Sabbi først på et indlæg, hvorefter Issam Jebali skød riposten langt over mål.
Udeholdet fra OB kom bedst ud fra pausen. Fynboerne trykkede på mod SE-målet, og Mart Lieder kunne sagtens have sendt dem foran, men Lawrence Thomas reddede forsøget.
Presset fra OB gav dog plads i den modsatte ende, som SønderjyskE udnyttede.
Det skete efter 53 minutter, da bolden blev sendt over til Marc Dal Hende på en omstilling. Den rutinerede back fik lige dæmpede bolden, inden han tørt sparkede bolden langs jorden ind i netmaskerne til 1-0
Langt pres fra OB
Som minutterne skred frem, begyndte OB's pres at blive hårdere og hårdere mod SønderjyskEs mål, fordi holdet lod sig falde langt tilbage på banen.
Det pres, gav pote efter 78 minutter, da OB fik et hjørnespark. Bolden blev headet videre ved forreste stolpe til Issam Jebali, der stod fri i det lille felt og udlignede til 1-1.
Få minutter efter var fynboerne også ved at komme foran, da indskiftede Simon Okosun headede mod mål. Thomas diskede dog op med en fremragende redning og vippede bolden væk fra stregen.
I de sidste minutter af opgøret var Jebali tæt på at blive matchvinder, da han modtog en aflevering skråt tilbage i banen, som han skød mod det lange hjørne, men bolden sneg sig lige forbi stolpen.
Der kom ikke flere scoringer i kampen, og derfor er OB fortsat foran SønderjyskE på sjettepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Sønderjyske
3F Superliga




































