2021-11-18 10:07:00

SE-træner: Arbejder på at skabe flere chancer

Den midlertidige cheftræner i SønderjyskE, Simon Poulsen, fortæller, at klubben har arbejdet med flere indlæg og løb i feltet i landskampspausen for at prøve at komme til flere chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE's midlertidige cheftræner, Simon Poulsen, fortalte onsdag, at den nedrykningstruede 3F Superligaklub har haft godt af en landskampspause, hvor man har kunnet få trænet nogle taktiske ting.

Poulsen vil her ikke åbne op for alle de taktiske overvejelser, der er blevet trænet på – men én ting, som også har haltet gevaldigt for SønderjyskE i sæsonen, ville han gerne løfte sløret for; der er arbejdet på det offensive.

- Vi har haft nogle meget intense træninger med mange nærkampe. Så har vi arbejdet med nogle elementer i spillet, som jeg også synes, har set rigtig fint ud i forhold til at komme til flere chancer og komme til flere indlæg med løb i feltet, udtaler Poulsen til JydskeVestkysten.

Senest tabte SønderjyskE til den anden nedrykningstruede bundklub i form af Vejle Boldklub med 1-3, og så er man den klub i tabellen med klart færrest mål scoret.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -SE-træner: Arbejder på at skabe flere chancer
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bare ni af slagsen er det blevet til, så det lyder logisk at kigge nærmere på den del af spillet.

Poulsen fortæller videre om de fremtidige udsigter for bundklubben, at man gerne vil hænge i frem til vinterpausen og komme på tavlen for så efter vinterpausen at komme stærkt tilbage med et hold, som Poulsen mener er godt.

SønderjyskE spiller igen på mandag hjemme mod rækkens nummer tre fra AaB.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce