2023-05-11 20:59:04

Sent drama: Fremad Amager holdt liv i spinkelt overlevelseshåb efter sejr

Fremad Amager scorede i 93. minut og sikrede sig tre livsvigtige point i deres kamp for overlevelse i NordicBet Ligaen, da de slog Hobro med 2-1 på udebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

FAM

4 - 3

NFC

33'
01
Ahmed Hassan
Mål
43'
02
Christian Friedrich
Selvmål
55'
12
Christoffer Palm
Mål
66'
22
Henrik Meister
Mål
70'
32
Lucas Ravn-Haren
Mål
74'
33
Emeka Nnamani
Mål
80'
43
Markus Bay
Mål

Fremad Amager havde kniven for struben i torsdagens opgør mod Hobro i NordicBet Ligaen, da de med et nederlag ikke længere ville kunne sikre sig overlevelse i landets andenbedste fodboldrække.

Omvendt kunne hjemmeholdet, Hobro, med en tre point kunne kalde sig for NordicBet-hold i næste sæson.

Derfor var der meget på spil for begge mandskaber, der skulle bruge det første kvarter til at se hinanden an.

Men da spillerne gik ind i det 17. minut kom første rigtig store chance til Hobros topscorer, Louicius Deedson.

Hobro kombinerede sig igennem i venstre side, inden en fald aflevering ind mod straffesparkspletten blev sendt afsted. Her dukkede Deedson op og hamrede til kuglen første gang, men den røg direkte på Jacob Pryts i Fremad-målet.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Sent drama: Fremad Amager holdt liv i spinkelt overlevelseshåb efter sejr
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Så var gæsterne advaret, og de vågnede også gevaldigt op tre minutter senere, da Fremads Lucas Haren blev offer for en vild kendelse.

For her opsnappede kantspilleren en løs bold og kom alene igennem mod Hobros mål, men han blev dømt offside, selvom afleveringen kom efter en tackling fra Hobros Frederik Mortensen.

Men Haren tog revanche efter 27 minutter, da han bankede bolden op under nettaget efter en lang aflevering.

En forløsende scoring for Fremad Amager, men det var tæt på at gå galt to gange inden halvleg. Her afviste Pryts først Deedson endnu engang med en kanon redning, hvorefter Muamer Brajanac headede forbi målet fra en fri position i feltet.

Ind til anden halvleg skiftede Hobro Laurs Skjellerup ind, og det skulle vise sig at være en klog beslutning.

Angriberen skulle bruge lidt under et kvarter, før han skabte balance i regnskabet på et hovedstød.

Lucas Haren fik muligheden med kort tid tilbage af opgøret for at skaffe tre livsvigtige point til Fremad Amager, men hans afslutning fik for meget luft under.

Begge mandskaber gik benhårdt efter sejren til allersidst, og til allersidst kom der så drama.

I 93. minut fik gæsterne et frispark ude ved siden og sendte alle mand i feltet. I første omgang blev den bokset væk, men kun lige uden for feltet, hvor Markus Bay helflugtede den i nettet.

Det hele endte derfor med 2-1 til Fremad Amager, der fik tre livsvigtige point i kampen om overlevelse, hvor blot fire point adskiller Hobro og Fremad Amager med tre kampe tilbage.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

FAM

4 - 3

NFC

33'
01
Ahmed Hassan
Mål
43'
02
Christian Friedrich
Selvmål
55'
12
Christoffer Palm
Mål
66'
22
Henrik Meister
Mål
70'
32
Lucas Ravn-Haren
Mål
74'
33
Emeka Nnamani
Mål
80'
43
Markus Bay
Mål
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce