Sepp Piontek er død efter kort tids sygdom.
Det oplyser familien til TV 2. De understreger samtidig, at de ønsker ro den kommende tid.
Tyskeren blev 85 år gammel.
Piontek blev ansat som dansk landstræner tilbage i 1979, og han var manden bag flere store øjeblikke i dansk landsholdsfodbold.
Han førte blandt andet Danmark til EM-slutrunden i 1984. Her formåede de danske drenge at komme helt frem til semifinalen.
Den gode præstation banede vejen for VM i 1986 i Mexico, hvor det danske landshold tryllebandt fodboldverdenen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Piontek stoppede som landstræner i 1990, men det betød bestemt ikke, at han blev glemt i den danske andedam.
I 2011 blev han optaget i fodboldens Hall of Fame. Han nåede også at have trænerjobs i AaB og Silkeborg IF.
Piontek sluttede trænerkarrieren som landstræner for Grønland, mens han også var aktiv på det danske oldboyslandshold efter karrieren.
I alt nåede han 115 kampe som landstræner for Danmark. I de opgør blev det til 52 sejre, 24 uafgjorte og 39 nederlag.
Sepp Piontek efterlader sig hustruen Gitte, børnene Stephanie, Jacob og Malene samt børnebørn og oldebørn.
DBU har modtaget Pionteks dødsfald med stor sorg. Fodbolddirektør Peter Møller tøver ikke med at kalde tyskeren for en af de største landstrænere nogensinde.
Læs mere om det her.
Vores tidligere landstræner Sepp Piontek er desværre gået bort 💔Æret være hans minde 🕊️ pic.twitter.com/Xut50SO58T
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) February 19, 2026

Kryptisk Larsson langer ud efter FCK-exit
Hattrick | Afsnit 5Vi starter dagens Hattrick med Jordan Larsson, der ikke er tilfreds med, hvordan afskeden i FCK blev. Svenskeren mener, at en række personer har forsøgt at skade hans omdømme.
Læs mere
Danmark





















