2025-12-29 18:25:00

Serie A dropper orange bolde: Farveblinde klagede

Serie A har droppet at spille med orange bolde i vintermånederne, da farveblinde seer klagede over ikke at kunne se bolden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Rasmus Højlund har skullet vænne sig til en ny farve bolde, når han scorer mål i Italien.

For at hjælpe TV-seerne med at følge kampene i regn, sne og slud introducerede Serie A nemlig en orange bold, der skulle spilles med i vintermånederne.

Det har dog vakt ramaskrig i støvlelandet. Og den såkaldte Puma Orbita Hi-Vis-bold er nu blevet droppet af det italienske fodboldforbund.

Det fortæller Serie A-præsident Ezio Maria Simonelli på den italienske radiokanal Rai Radio 1.

- Vi har modtaget mange berettigede klager. Der er mange folk, der ikke kan se bolden på grund af farveblindhed. Vi har derfor efterspurgt nye bolde hos vores leverandør.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Serie A dropper orange bolde: Farveblinde klagede
Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters/Ritzau Scanpix

De farveblinde må dog væbne sig med tålmodighed for atter at kunne følge de italienske kampe. Præsidenten for ligaforbundet fortæller nemlig, at udskiftningen af boldene kan tage lidt tid.

- Vi bruger 25 bolde til hver kamp. Det er 500 bolde om ugen, plus dem vi giver holdene til træning. De nye bolde er sat i  produktion, men det vil tage noget tid, før vi kan udskifte den orange farve. 

- Det var et uheldigt valg, og vi går tilbage til at bruge gule eller hvide bolde, siger Serie A-præsident Simonelli i radioudsendelsen ifølge flere italienske medier.

Gør Serie A sjovere i 2026

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce