Italienske keepere har det bare med at kunne stå for evigt. Sådan kan det i hvert fald virke engang i mellem.
Det synes 38-årige Alex Cordaz at bekræfte. Tirsdag har han nemlig forlænget aftalen med Serie A-oprykkerne Crotone, så den nu løber til sommeren 2022.
Aftalen indeholder desuden en option, der giver kontrakten et ekstra år, hvis den aktiveres.
Den rutinerede keeper har været fast mand for Serie A's sidsteplads i denne sæson, hvor han har stået 19 kampe og indkasseret 43 mål.
I 2015 skiftede han til Crotone fra Parma.


Crotone
Serie A































