Serie-stjerner: David Nielsen var fantastisk

I de danske serierækker render flere store fodboldnavne rundt i forskellige funktioner.

I samarbejde med LigaBold.dk bringer bold.dk fremover interviews med nogle af de navne, der ikke helt har kunnet tage afsked med fodbolden.

Søndag kan du læse om den tidligere AB-, Viborg FF-, HB Køge- og Lyngby Boldklub-spiller Thomas Guldborg Christensen, der opnåede 110 Superliga-kampe. Den 37-årige forsvarer spiller nu i Københavnsserie-klubben FC Græsrødderne.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Serie-stjerner: David Nielsen var fantastisk

Thomas Guldborg Christensen startede for alvor fodboldlivet i Gladsaxe-klubben AB, hvor han i en ganske ung alder blev en del af førsteholdstruppen.

Det var lærerigt for forsvarsspilleren, men Christensen siger til LigaBold.dk, at han fik sig noget af en velkomst til Superliga-livet som blot 18-årig.

- Jeg kan huske, at jeg fik min debutkamp mod AaB (1. maj 2002, red.) og fik de sidste 20 minutter. Jeg spillede så 19 minutter og røg ud med en brækket næse. Det var ligesom: 'Velkommen til seniorfodbold', siger Thomas Guldborg Christensen til LigaBold.dk.

AB endte dog senere hen med at rykke ned, og mange af de bærende profiler forsvandt på holdet. Den unge midterforsvarer bed sig fast på holdet, og det vækkede andre klubbers interesse. Han var også inde over de danske ungdomslandshold.

- Jeg gik ud af gymnasiet i 2003, og så tænkte jeg, at jeg skulle prøve at leve som fuldtidsfodboldspiller. Jeg snakkede med Livorno om at komme dertil, og jeg havde en uge til at beslutte mig. Jeg sagde så ja på femtedagen, men det syntes, den daværende præsident i klubben var for sent. Så der var ganske fin interesse fra forskellige, gode klubber.

Når Thomas Guldborg Christensen kigger tilbage på sin AB-tid, er det med rigtig gode minder.

- Det var alt i alt en rigtig god tid. Det er en superklub med et rigtig godt sammenhold. Det var med til at danne mig som fodboldspiller og menneske grundet det sociale liv i AB. Man så hinandens kampe og bakkede op omkring alle hold både ungdom og senior. Jeg kigger tilbage på AB-tiden med en rigtig god fornemmelse i kroppen.

Skade ødelagde Viborg-ophold

Tiden i Gladsaxe-klubben endte dog i sommeren 2004, da han dragede til Viborg. Her fik han Ove Christensen som træner igen, og det betød meget for forsvarsspilleren.

- En af de store grunde til, at jeg tog til Viborg, var, at Ove Christensen var kommet til. Det var Ove, der havde taget mig op i en tidlig alder og troet på mig. Derfor syntes jeg, at det var et godt valg at vælge en træner, der kendte til mig. Derudover ville jeg også flytte hjemmefra og prøve at leve det mere professionelle fodboldliv på en anden måde, end når man bor hos ens forældre, siger Christensen, der havde det okay med, at det italienske eventyr glippede året forinden.

Thomas Guldborg Christensen troede, at tiden i Viborg skulle byde på masser af udvikling, så han kunne etablere sig som Superliga-spiller. En grim lyskeskade spolerede dog opholdet i Viborg. Skaden var så frustrerende for Christensen, at han overvejede sin fodboldfremtid.

- Jeg var dog skadet i Viborg i godt et år til halvandet, så jeg kom aldrig rigtig ind i det. Jeg kom tilbage, men jeg begyndte at frygte, at jeg ikke skulle fodbold mere. 

- Derfor var det svært at tage til Viborg som 20-årig uden at få lov til at spille fodbold, komme ordentlig ind på holdet og vise, hvad man kunne. Det gik dog fint det sidste halve år, og Viborg ville gerne forlænge, men der skulle ske noget andet. Jeg følte lidt, at jeg var i en uheldig cirkel i Viborg.

Hvordan påvirkede skaden dig personligt?

- Det var meget frustrerende at tage til Viborg for at spille fodbold, og det eneste, som jeg ikke kunne, var at spille fodbold. Det var svært, og jeg brugte mere tid i styrkelokalet og hos fyssen end på fodboldbanen. 

- Det havde jeg ikke forventet. Jeg var i en rigtig god udvikling på det tidspunkt, og jeg var inde omkring de danske ungdomslandshold.

- Når jeg ser tilbage, er det også en periode, der har gjort, at jeg har tænkt mere over livet ved siden af fodbolden i form af uddannelse. Jeg forberedte mig mentalt på, at fodbold ikke bare er liv og glade dage. 

- Jeg har haft mentaltræner tilknyttet, og jeg synes, at det er en meget vigtig faktor. Jeg blev testet mentalt, men det har også givet mig noget efterfølgende. Det var dog ikke den sjoveste periode.

Det endte med at blive til blot 16 Superliga-kampe over to sæsoner for forsvareren, og i sommeren 2006 var han fortid hos de grønblusede.

En spændende mulighed opstod i Vejle, hvor Flemming Serritslev var trådt til som sportsdirektør, som forsvareren kendte fra de danske ungdomslandshold. Serritslev var dog hurtig fortid i Nørreskoven, og nye spillere blev hentet til.

Derfor var spilletiden også begrænset for Thomas Guldborg Christensen, og han blev i stedet for lejet ud til Herfølge. Det blev vekslet til permanent kontrakt i januar 2008.

- Der blev jeg fundet for let, og Vejle ville ikke satse på mig. Det var ikke succesfuldt ophold i Vejle. Jeg blev så lejet ud til Herfølge, hvor jeg kom i gang med at spille en masse fodbold. Herfølge havde ikke de store midler, men vi fik et fint hold, som havde det godt socialt. 

- Derudover var der en fin træner i form af Auri og en ihærdig sportschef i Per Rud, som prøvede at få de få penge til at lykkes på bedst mulig vis. Allerede i min anden sæson begyndte vi at spille med i toppen af 1. division. Jeg kom ind i et forløb, hvor jeg fik spillet noget fodbold kontinuerligt, og det var glædeligt i et godt, socialt miljø.

Fandt spilleglæden igen

Når forsvareren husker tilbage på tiden i Herfølge og senere HB Køge er det med stor glæde. Den tidligere skade sad dog stadig i baghovedet på forsvareren.

- Med det budget, som vi havde, der overpræsterede vi. Det var fedt at være med til, og det var nogle rigtig gode holdkammerater, som brændte for det, og måske ikke havde slået igennem i deres tidligere klubber. Det var en rigtig god tid, og der fik jeg spilleglæden tilbage. 

- Da jeg kom til Herfølge, valgte jeg at tage en uddannelse, netop fordi der er en risiko for, at man ikke når det, som man gerne vil, hvis man bliver skadet. Jeg fik noget andet at se til, og det tiltalte mig også, siger Thomas Guldborg Christensen, der læste en HA med fokus sport- og eventmanagement på Syddansk Universitet.

Træningerne i HB Køge var praktiske, så han kunne gå i skole om formiddagen og træne om eftermiddagen. Derudover havde han en 'buddy', der kunne hjælpe ham med noter og eksamenslæsning, når fodboldspilleren var fraværende.

Svensk og islandsk eventyr

HB Køge endte med at rykke op i Superligaen i 2011, og det var stort for klubben med de få midler. Forsvareren nød livet i klubben, men han havde samtidigt mod på en ny udfordring. Christensen blev kontaktet af sin tidligere holdkammerat Mikael Rynell, der spillede i svensk fodbold.

- Jeg satte min agent i gang, men det var faktisk via en god holdkammerat, som jeg havde i Herfølge, Mikael Rynell. Han tog til Hammarby. Jeg besøgte en kammerat i Stockholm, og jeg mødtes med Rynell. Han fortalte om denne her fantastiske klub, og han sagde lidt i sjov, at det kunne være sjovt, hvis jeg kom til klubben. De har en fantastisk fanskare. Så det var faktisk Runell, som ringede til mig og spurgte, om jeg mente det. Der sagde jeg: 'Det kan du tro'.

- Henover sommeren forhandlede HB Køge og Hammarby, og jeg troede ikke, at det ville blive til noget. Jeg kom så ind efter en træning og fik at vide, at handlen var på plads, og jeg skulle tage et fly senere om eftermiddagen. 

- Første kamp var så om lørdagen, så det gik superstærkt. Jeg kunne også mærke, at jeg havde brug for en ny udfordring, efter at jeg havde været oppe og nede med Herfølge og HB Køge.

- Det var en god udfordring for mig. Jeg kom til en helt fantastisk klub, som virkelig berørte mig efter den første eller anden kamp. Man kunne mærke den glæde, der var omkring klubben og fansene. Der var et godt sammenhold i klubben, så der var mange ting, der gjorde, at det var et fantastisk skifte for mig. Jeg blev vild med klubben fra start af.

Nogle af de bedste oplevelser som fodboldspiller havde Thomas Guldborg Christensen i den svenske klub. Han kom til en klub, der kunne samle 25.000 tilskuere til hjemmekampene. Hammarby var en rigtig arbejderklub, kunne han fornemme, og det passede forsvarsspilleren rigtig godt.

Forsvarsspilleren var et rimelig ubeskrevet blad, og derfor var der ikke de store forventninger. Han tog dog ansvar på banen, og det gjorde Christensen meget vellidt i den svenske klub. Klubben ville se spillere, der gav liv og sjæl for fodbolden.

- Jeg kom hurtigt ind i anførergruppen, og jeg blev viceanfører. Det var dog også en turbulent periode. Det var en storklub i svøb, der havde haft nogle hårde økonomiske år og længtes efter at komme op i Allsvenskan, hvor de følte, at de hørte til. 

- Da vi ikke rykkede op det første år, så blev træneren fyret, og man skulle stå til ansvar over for de utilfredse fans. Hvis man kunne se sig selv i øjnene og forklare fansene, at der blev givet alt, for det skulle lykkedes, så kom troen også.

- Der kom en ny træner og nogle nye spillere, og så klarede vi også målet om at komme til Allsvenskan. Nogle af de erfaringer, som jeg havde haft i HB Køge med op- og nedrykninger, lærte mig, at der var en masse succesoplevelser, når man vandt kampe, men også noget pres, når man ikke vandt. 

- Jeg havde det fint med det pres om at skulle rykke op i Sverige, siger forsvareren, der understreger, at det var en fantastisk tid i klubben.

Han følte dog, at der skulle ske noget nyt i 2015 efter godt tre år i Hammarby. Thomas Guldborg Christensen siger, at han hellere vil stoppe, mens legen var god, end at fortsætte og blive glemt. Han var egentlig indstillet på at vende hjem til Danmark igen, men en spændende islandsk mulighed opstod.

- Så kom Valur, og holdet havde ikke vundet nogle mesterskaber og pokaltitler i ti år, men var også en storklub. Så jeg blev tiltrukket af projektet som i Hammarby. Projektet i Valur var, at vi skulle spille europæisk fodbold, og vi skulle gerne vinde ligaen eller pokalen for at gøre det. 

- Jeg blev dog også nødt til at fordøje den fantastiske tid i Hammarby, før at jeg skulle tage næste skridt i min karriere. Det var en spændende udfordring i Island. Jeg kom op til et fint og hårdtarbejdende hold, hvor der også var en anden dygtig dansker i Patrick Pedersen.

Fantastiske David Nielsen motiverer

Det blev til en kort men succesfuld periode for Thomas Guldborg Christensen i islandsk fodbold, da telefonen en dag ringede. Det var selveste David Nielsen, der ville have ham til Lyngby, og så var han ikke i tvivl.

- Vi blev pokalmestre og lå ganske fint i ligaen, men da jeg fik et opkald fra David Nielsen om at komme til Lyngby, så syntes jeg, at projektet med at rykke op med Lyngby var super spændende. 

- Jeg er jo vokset op i Bagsværd tæt på Lyngby, så det var også en klub, som jeg kendte, og den havde nogle gode værdier både fodboldmæssigt og udenfor banen. Islændingene ville gerne have, at jeg blev, men de kunne godt se, at det var en interessant mulighed for mig. Vi kvalificerede os til Europa, og det var de lykkelige for.

- Vi aftalte så, at vi skiltes der, så jeg kunne tage til Lyngby. Jeg sluttede i Valur med et godt ry, og jeg snakker ganske fint med mange af spillerne fra dengang. Jeg har generelt valgt klubber, der har haft interessante udfordringer og projekter. Noget, som man gerne ville nå. Det var også derfor, at jeg tog til Lyngby.

I august 2015 var Thomas Guldborg Christensen tilbage på dansk jord. Forsvareren kunne med det samme mærke, at han passede godt i Lyngby. Han fik mange store oplevelser, men det største var bronzemedaljen i Superligaen i 2017 med David Nielsen ved roret. Det var kæmpestort for Christensen.

Forsvareren siger, at David Nielsen er en meget kompetent og dygtig træner, der formår at få det optimale ud af alle.

- Vi havde en super harmonisk trup med en fantastisk træner i David (David Nielsen, red.). Han gjorde, at vi bare præsterede og præsterede. Der var fuld opbakning til truppen og trænerne, så det var en fantastisk tid. Det var et kæmpe højdepunkt for mig, at vi fik den tredjeplads, men også, at vi skulle ud og spille europæisk, og det var rigtig fint.

- Det var en trup, der bakkede hinanden op og havde det godt på og udenfor banen. Det var meget vigtigt. Jeg tror, at man kan vinde mange kampe ved at have det godt sammen, hvor man bakker ens kammerater op i gode og svære tider, men også stiller krav. Det kulminerede i Lyngby.

Hvad er det, David Nielsen er god til som træner?

- David behandlede folk forskelligt. Vi havde også en ældre trup, og så kunne han finde på at sige til én: 'Du skal ikke komme til træning i dag, bliv du hjemme, så du kan passe familien'. 

- Andre dage sagde han, at man skulle træne ekstra. Han gjorde det for at få det bedste ud af folk, og så må man sige, at han er en motivator uden lige. Vi var en ældre gruppe spillere, der gerne ville noget, men man kunne også se ilden i hans øjne, hvor meget han gerne ville det.

- Han ville nærmest selv på banen. Han viste os flere videoklip af sportspersoner, og jeg kan også huske, at han viste os filmen '300', hvor der står en lille gruppe romerske krigere og kæmper mod 1000. 

- Men det sammenhold, som de havde, det skulle vi selvfølgelig også have. Han opfordrede os til at lave en masse ting sammen. Vi kunne sidde nogle timer sammen efter træning, og vi nød at omgås hinanden. 

- I og med, at David selvfølgelig er en dygtig træner, så kunne han også motivere folk og tage det ansvar, som en træner skal tage. Hvis der var dårlige resultater, så tog han dem på sine skuldre i pressen, selvom vi godt vidste, at han gjorde det for vores skyld.

- Derfor ville vi også give vores højre arme for holdet, men også for ham. Det var en rigtig god periode for David og spillerne, hvor man kunne mærke, at der ikke var særligt mange utilfredse spillere. Det er et vigtigt kendetegn, at en trup er i harmoni, selvom alle ikke spiller om søndagen, så bakker alle op.

- Udover, at han selvfølgelig havde en fantastisk trænerstab, som også kom til orde med deres kompetencer, da han hvilede nok i sig selv til at give dem det ansvar. Så han er en super træner og motivator. Det var nogle super holdkammerater, der ville knokle for hinanden og spille god fodbold, siger forsvareren.

Fik job i DBU

Det kom som en overraskelse, at Thomas Guldborg Christensen valgte at lægge fodboldstøvlerne på hylden i en alder af 33 år i slutningen af 2017, blot et halvt år efter bronzemedaljen. Forsvareren fik dog et unikt jobtilbud fra DBU, som han ikke kunne sige nej. Derudover havde han i efteråret 2017 gennemgået en hofteoperation, der kunne true karrieren.

- Jeg har taget en master i businesscoaching og lederskab, og der har jeg haft mange snakke om, hvornår stoppet skulle være. Det var et fantastisk efterår, hvor vi fik lov til at spille en masse europæisk fodbold, hvilket var superfedt. 

- David smuttede til AGF, og Thomas Nørgaard kom ind. Jeg syntes stadig, at det var et spændende projekt. Det var sådan lidt todelt. På den ene side kunne jeg godt have spillet en del år mere, da jeg følte mig rigtig fit. Det var også planen.

- Jeg var ikke førstevalget, men jeg var nok førstereserven til Mathias Tauber og Thomas Sørensen, som havde spillet fantastisk. Jeg tænkte, om jeg skulle påtage mig reserverollen og hjælpe de unge spillere, som, jeg også syntes, var interessante. Så fik jeg tilbudt et job i DBU om at blive landsholdskoordinator for alle ungdomslandsholdene.

- Det var et super spændende projekt, og jeg har gjort mig mange overvejelser om, hvad jeg skulle, når jeg var færdig med at spille fodbold en dag. Det passede godt for mig i forhold til den overgang fra professionel fodbold til det 'virkelige' liv. 

- Så det kom lidt uventet, jeg havde egentlig bare planlagt, at jeg skulle spille fodbold, men tilbuddet fra DBU kom i december, og jeg kunne mærke, at det tiltalte mig meget.

- Det var også derfor, at jeg valgte at rive kontrakten over med Lyngby, som gerne havde set, at jeg havde fortsat, men også forstod min situation. 

- Når jeg ser tilbage, skulle jeg nok have fortsat et par år mere, men det var ikke lige sådan et job, som man normalt ville få tilbudt. Det ville ikke komme igen, så jeg skulle nok slå til, mens muligheden var der.

- Jeg har dog ikke fortrudt så meget, at jeg stoppede. Jeg havde en god fornemmelse, og som da jeg var i Hammarby, så ville jeg hellere stoppe, mens jeg blev husket for noget godt end at blive glemt. Det var også vigtigt, at det var mig, der sagde stop og ikke klubben eller skader, der gjorde det. Det har jeg haft det rigtig fint med.

Der bliver hygget i FC Græsrødderne

Thomas Guldborg Christensen har dog ikke helt sluppet fodbolden. Han har tidligere ageret spillende assistenttræner i Serie 2-klubben Frem Hellebæk, men nu tørner han ud for Københavnsserie-holdet FC Græsrødderne, der har mange tidligere professionelle fodboldspillere i truppen heriblandt Jan Kristiansen og Martin Albrechtsen.

- Jeg var allerede i tæt kontakt med dem, da jeg stoppede. Jeg har været spillende assistenttræner i serieklubben Frem Hellebæk. Det var jeg i halvandet år. Det var super spændende at være med inde over trænergerningen og noget, som jeg synes, er spændende. 

- Jeg havde nogle fine sæsoner, men jeg syntes, at transporten blev lidt meget qua de mange rejsedage med landsholdene. Så jeg har tit snakket med FC Græsrødderne og Klaus Lykke, om jeg skulle derud. Grunden til, at jeg tog til Frem Hellebæk i tidernes morgen, var, at jeg gerne ville træne også.

- Der trænede vi to gange om ugen og spillede kampe i weekenderne. I Græsrødderne spiller de jo kun kampe, og det ville måske have været lidt for hurtigt at gå fra tiden i Lyngby til kun at spille kamp en gang om ugen. 

- Derudover følte jeg, at jeg havde noget at bidrage med til de unge drenge på og udenfor banen i Frem Hellebæk. Så det ville jeg prøve af. Så valgte jeg faktisk at stoppe i efteråret 2019 for at starte i FC Græsrødderne i foråret 2020, men så gik der corona i den. Så jeg startede først op i efteråret 2020.

Hvordan er det at spille for FC Græsrødderne?

- Det er super hyggeligt. Der bliver lavet en masse gas, og man kender hinanden på kryds og tværs. Vi har mødt hinanden mange gange i løbet af karrieren, og nogle har man også være holdkammerater med. Der er en fantastisk jargon, og det er som at være tilbage i det professionelle miljø, så det har jeg haft det sjovt med.

- Bortset fra, at jeg kom ind i halvlegen i min debutkamp og lavede en tackling og en aflevering, og så fik jeg en forstrækning. Det har jeg selvfølgelig fået en del gas for, men det er super sjovt og hyggeligt. Jeg glæder mig til at spille endnu flere kampe for dem.

Når Thomas Guldborg Christensen kigger tilbage på den lange karriere, er det med stolthed i stemmen.

- Ja, det er jeg (stolt, red.). Selvfølgelig havde man andre håb og drømme, da man var yngre. Da jeg blev skadet i et år til halvandet, der kunne jeg mærke, at jeg blev overhalet af en masse dygtige spillere. Jeg har været med til fire oprykninger, en pokaltitel og en tredjeplads.

- Jeg har været glad for at have været i nogle fantastiske klubber og været med til at gøre noget godt for dem. Jeg har haft fantastiske holdkammerater, og jeg har stadig kontakt med mange af dem. Så jeg er stolt.

- Tiden i Hammarby, hvor man spillede for 25.000 tilskuere i snit, var prikken over i'et. Det er jeg dybt taknemmelig for, at jeg har oplevet, i forhold til at mit talent nok ikke berettigede mig til at spille Brøndby eller FCK, så var det kæmpe stort. 

- Alle de klubber, som jeg har været i, synes jeg, har været fantastiske, og jeg har oplevet nogle rigtig gode ting i løbet af karrieren. Jeg sidder tilbage og er glad og stolt.

Vil måske være træner 

Den nu tidligere Superliga-forsvarer, der er blevet 37 år, er glad for sit job som landsholdskoordinator for alle ungdomslandsholdene i DBU, men han vil ikke afvise, at et job som træner kan komme på tale i fremtiden. Det må tiden vise.

- Jeg kan sagtens se mig selv være træner om nogle år, men lige nu har jeg ikke valgt at forfølge den drøm. Hele mit liv har jeg levet som professionel fodboldspiller, og det indebærer rigtig meget fritid, men ikke særlig meget frihed. De seneste par år har jeg haft mere frihed til at planlægge forskellige ting eksempelvis familieting og bryllupper.

- Lige nu kan jeg mærke, at jeg ikke har lyst til at investere i weekenderne, men jeg synes, at jeg har noget at byde på i forhold til de unge. Jeg har noget erfaring, og noget af det vigtigste, men tit undervurderede, er det mentale. Det har jeg brugt meget tid på, så jeg kan helt sikkert godt se mig selv være træner om nogle år igen.

- Skiftet fra at være professionel fodboldspiller til at skulle være noget andet, der tror jeg, at man skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvad man gerne vil, og det tænker jeg også på nu. Der er fodboldtræner en del af det og kan komme i fremtiden.

- Nu passer det godt lige nu, da jeg beskæftiger mig med fodbold og unge landsholdsspillere med forskellige strategier inden for talentudvikling. Jeg hører nogle interessant ting angående, hvordan man kan ændre strategier og processer. 

- Det har været en god læring for mig, men hvad næste skridt skal være, er et godt spørgsmål. Jeg føler, at jeg har noget at bidrage med, men jeg skal nok prøve mig lidt af, inden jeg kaster mig over trænergerningen, siger Thomas Guldborg Christensen til LigaBold.dk.

Thomas Guldborg Christensen nåede at spille 110 Superliga-kampe med nul mål og to oplæg til følge.