
Benjamin Sesko har udelukkende været brugt fra bænken under Michael Carricks ledelse i Manchester United.
Men efter scoringer i de seneste to indhop føler den slovenske angriber sig overbevist om, at der venter ham en startplads lige rundt om hjørnet.
Det fortæller han ifølge The Athletic.
- Vi taler sammen, og han (Michael Carrick, red.) tror på mig. Alle tror på mig, og de gør mig klar til at starte inde så snart som muligt, siger Sesko og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det handler mere om, at jeg skal steppe op, når det er vigtigt, end hvor mange minutter, jeg får. Jeg fokuserer på at levere og hjælpe holdet med at få sejre, siger den 22-årige angriber.
Sesko står i alt noteret for 24 kampe i United-trøjen. Af dem er han startet inde i 13.
I perioden med Michael Carrick som midlertidig cheftræner er han dog startet ude i samtlige seks kampe.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Manchester United
Premier League

























