International -Sevilla: Vi arbejder på aftale med Simon Kjær
2017-07-25 13:45:14
Foto: Getty Images

Sevilla: Vi arbejder på aftale med Simon Kjær

Sevilla-sportsdirektør Oscar Arias bekræfter, at man arbejder på at hente Simon Kjær til klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Simon Kjær har i de seneste to sæsoner været en af de bærende spillere hos tyrkiske Fenerbahce, men nu kan den danske landsholdsanfører muligvis være på vej videre.

I hvert fald bekræfter Sevilla-sportsdirektør Oscar Arias nu, at man er interesseret i danskeren.

- Vi arbejder på en aftale, men vi vil ikke diskutere det yderligere, da det kan skade forhandlingerne, hvilket altid er tilfældet, siger Oscar Arias ifølge football-espana.net.

bold.dk har haft fat i Kjærs agent, Mikkel Beck, men han ønsker ikke at bidrage til spekulationer.

- Jeg har ingen kommentarer, siger Beck til bold.dk.

Simon Kjær har i løbet af de seneste to sæsoner spillet 88 kampe for Fenerbahce. Han har kontraktudløb hos tyrkerne i sommeren 2019.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce