Igor Tudor overtog trænersædet på midlertidig basis, da Tottenham i februar gav sparket til Thomas Frank.
Kroaten har dog endnu ikke formået at vende tingenes tilstand i London-klubben, som i skrivende stund har ét enkelt point ned til stregen.
Flere medier er derfor begyndt at spekulere i, om endnu et trænerskifte kunne være vejen frem for Spurs.
I den forbindelse melder Tim Sherwood sig under fanerne.
Den 57-årige englænder, som stod i spidsen for Tottenham fra 2013-2014, fortæller således til Sky Sports, at han er klar, hvis han får tilbuddet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ville holde dem i Premier League. Jeg tror, at en person med almindelig sans kan holde dem i Premier League.
- De har kvaliteten til det. Man skal få dem til at føle sig godt tilpas igen og genopbygge selvtilliden i holdet, siger han.
Ikke kompliceret
Tim Sherwood fortæller desuden, hvad han ville gøre anderledes i forhold til Igor Tudor, som endnu ikke har fået det til at spille i Premier League-klubben.
- Det er ikke kompliceret. Du træner dem hver eneste dag - 11 mod 11, så de præcis ved, hvor de skal stå på banen.
- Når Micky begynder at drible rundt og tage bolden fremad, stopper du ham.
- Hvis han skal gøre det, og Romero skal sprinte frem for at påvirke spillet offensivt, er det, fordi vi ikke gør noget rigtigt deroppe.
- Bliv på dine positioner og hold først og fremmest nullet. Hvis du ikke kan vinde kampen, så tab den ikke. Hold dem organiseret, lyder det offentlige frieri.
Allerede da Thomas Frank i februar blev fyret, stillede Tim Sherwood sig selv til rådighed.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere
Tottenham
Premier League




































