HB Køge gjorde rent bord i sidste sæson, da man vandt A-Liga og pokalturneringen.
Mesterskabet banede vejen til Champions League-kvalifikationen, hvor Mille Gejl og co. nu blot er to kampe fra at vende tilbage til det forjættede land.
Nu kender HB Køge sin modstander i playoff-runden, hvor man skal op imod PSV Eindhoven, som set med danske briller har flere velkendte ansigter med i truppen.
Josefine Funch og Sara Thrige er med på holdet, mens at Kasper Kurland star i spidsen for den hollandske storklub.
PSV er hollandsk mester og vandt for nylig den hollandske Super Cup, så der venter hård modstand for HB Køge.
Den første kamp spilles 26. august i Holland, inden at returopgøret fidner sted 2. september i Køge.
Hvis HB Køge er bedst efter de to kampe, går man videre til Champions Leagues ligaspil, mens et nederlag vil sende de danske mestre i Europa Cup.
HB Køge har tidligere kvalificeret sig til Champions League i 2021, 2022 og senest 2023.


HB Køge
Champions League-kvalifikation (k)


































