3F Superliga -SIF-direktør: Vi overvurderede vores trup
2020-06-22 15:20:02
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

SIF-direktør: Vi overvurderede vores trup

Silkeborg-direktør Kent Madsen mener ikke, at truppen var stærk nok, da klubben indledte den nuværende sæson i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Silkeborg kom katastrofalt fra start i indeværende sæson af 3F Superligaen, hvor det blev til ni nederlag og tre uafgjorte i de første 12 kampe.

Det skyldes ifølge direktør Kent Madsen at truppen ikke var klar til niveauet i landets bedste række. 

Det siger han til klubbens hjemmeside.

- Vi overvurderede nok styrken i vores trup efter oprykningen, og det efterslæb, det skabte, fik vi aldrig indhentet, selv om vi har været konkurrencedygtige i 2020 og de sidste måneder af 2019, siger han dagen efter Silkeborgs kamp mod SønderjyskE, hvor nedrykningen blev en realitet.

En nedrykning, der ikke kom som et chok, da den var længe undervejs på grund af den dårlige sæsonstart.

- Vi har været bevidste om, at der skulle mere end et mirakel til for at overleve, så vi har været afklaret med, at det kunne ske.

Sidst Silkeborg rykkede ned var for to år siden, hvor de måtte en tur i 1. division efter et drabeligt playoff-opgør mod Esbjerg. Et år senere var de tilbage i Superligaen, og den bedrift håber Kent Madsen at gentage.

Han fortæller også, at det overordnet set ser fint ud i klubben.

– Der er styr på situationen – desværre er vi jo trænet i dette her, så Silkeborg IF vil stadig ligne sig selv. Vi kommer til at have en lidt mindre trup, men det ændrer ikke på, at vi har et klart mål: Vi skal tilbage i 3F Superligaen, siger Kent Madsen.

 

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce