3F Superliga -SIF fik to forkerte straffespark: Den var god nok
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2026-08-25 10:30:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

SIF fik to forkerte straffespark: Den var god nok

Lucas Riisgaard fik tilkendt to straffespark, men i begge tilfælde måtte Aydin Uslu trække kendelsen retur, fordi det ene var uden for feltet og i det andet tilfælde var der ingen kontakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

BIF

3 - 1

SIF

44'
01
Callum McCowatt
Mål
51'
11
Jordi Vanlerberghe
Mål
54'
21
Oskar Fenger
Mål
87'
31
Luis Binks
Mål

Lucas Riisgaard er i kandidatfeltet som en af Superligaens hurtigste.

Den 22-årige kantspiller gav prøver på sit antrit mandag på Brøndby Stadion.

Han var ikke bare en udfordring, men en stor mundfuld for Mats Köhlert i kampens indledende fase.

For Lucas Riisgaard har et antrit som sjældent er set i Superligaen.

Det førte også til to straffespark inden der var spillet et kvarter af opgøret.

I begge tilfælde trak kampens dommer, Aydin Uslu, kendelsen tilbage, da han havde set episoderne på VAR-skærmen.

- I den første situation, bliver forseelsen begået uden for feltet, så den er god nok.

- I den anden situationer, føler jeg, at jeg bliver ramt. Jeg vælter, fordi jeg kan mærke, jeg bliver ramt. Måske er det mine egne ben.

- Efter de har set den efter, er den nok god nok, erkender Lucas Riisgaard, der virkelig var en stor udfordring for Brøndby før pausen.

Til gengæld faldt han meget ud af billedet efter pausen.

- Vi har momentum før pausen og skulle have scoret et par mål. I mange situationer truer vi Brøndbys bagkæde, mener Lucas Riisgaard, der har været langt omkring for at lande i Silkeborg før sæsonen.

261181
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Han har været i Såby og hos Greve i Danmarksserien. Sidste efterår var han i Næstved, inden han i foråret tog til Aarhus Fremad.

Han valgte at skifte til Silkeborg før sæsonen af en særlig grund.

- Jeg skiftede, fordi Morten Dahm Kjærgaard også skiftede til Silkeborg.

- Han er en træner, der tror på mig. En træner der ved, hvad der er godt for, at jeg præsterer på banen, forklarer Lucas Riisgaard, der helt sikkert vil volde mange af konkurrenterne store problemer med sin topfart.

- Med min hurtighed håber jeg at bidrage til vi kan blive i Superligaen, siger Silkeborgs raket på højrekanten.

Podcast Cover

FCK-kollaps og VAR-koks

Hattrick | Afsnit 4

Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion. 

Læs mere
-16:28

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

BIF

3 - 1

SIF

44'
01
Callum McCowatt
Mål
51'
11
Jordi Vanlerberghe
Mål
54'
21
Oskar Fenger
Mål
87'
31
Luis Binks
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce