1. Division -SIF-midt om farvel: En meget svær beslutning
2019-01-17 20:21:01
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

SIF-midt om farvel: En meget svær beslutning

Ibrahim Moro har haft svært ved at tage beslutningen om at stoppe i Silkeborg IF, som er en klub, han sætter meget høj pris på. Nu vil han ud og finde spilletid et andet sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ibrahim Moro har været i Silkeborg IF i to og et halvt år, men nu er det slut. Tidligere torsdag meddelte klubben, at de to parter har opsagt samarbejdet.

Men det har ikke været helt ligetil for ghaneseren at sige farvel til.

- Det har været en meget svær beslutning. Men jeg vil gerne flytte til en ny klub, hvor jeg kan få mere spilletid, og hvor jeg kan få en ny udfordring, siger Moro til klubbens hjemmeside.

Ibrahim Moro kom til i sommeren 2016, og særligt den første sæson i klubben betyder meget for ham.

- Det er noget, jeg aldrig vil glemme. Jeg er stolt, når jeg tænker tilbage på den sæson. Den holdånd og det sammenhold vi havde. Det var en fantastisk tid. 

- Jeg elsker klubben, fansene og omgivelserne her. Og selvom der både har været op- og nedture for mig her i SIF, så håber jeg virkelig, at Silkeborg kommer tilbage i Superligaen, hvor vi hører til, siger Moro.

Midtbanespilleren var en af profilerne i sin første tid i klubben. I denne sæson er det blevet til blot fire 1. divisionskampe.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce