



På lidt under en måned har Silkeborg taget fire point mod FC København.
3-3 endte det i Parken i slutningen af september, inden Kent Nielsens tropper satte Jacob Neestrups ditto på plads på Jysk Park.
Udover kampenes udfald har skader også været forskellen på de to opgør. Mohamed Elyounoussi, Thomas Delaney og Rodrigo Huescas var til forskel fra det seneste møde ikke med fredag aften.
Men det er ikke noget, der har fyldt i SIF-cheftrænerens forberedelser - FCK har trods alt stadig en trup fuld af kvalitet.
- Generelt må vi sige, at de har mange dygtige spillere, sagde Kent Nielsen efter 3-1-sejren og henviste til den række af skader, københavnerne døjer med for tiden.
- Mohamed Elyounoussi, Thomas Delaney, Andreas Cornelius, Magnus Mattsson. Men vi har også to midtstoppere ude, som har været markante for os. Det er jo en del af en sæson, og det var ikke sådan, at vi havde tænkt, det var et dårligt FCK-hold inden kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men man vil trods alt gerne have, at Elyounoussi ikke er med, når man skal møde FCK?
- Sådan tænker man faktisk ikke. Man forbereder sig altid på, at modstanderen kommer med deres absolut bedste spillere.
- Det kan være, FCK har tænkt, at det er godt, at Alexander Busch ikke var med for os, men det tror jeg ikke, de har. Så man tager dem, der kommer. Og Elias Achouri, Viktor Claesson og Robert heller ikke uefne spillere.
Tonni Adamsen, der var med i Parken, og som fredag aften lagde op til Younes Bakiz' 2-0-scoring, ville også helst holde fokus på egen præstation.
- Jeg vil ikke rigtig udtale mig om FCK. Jeg synes, vi formår at vise en god figur mod et rigtig godt mandskab. Især vores første halvleg kan vi være stolte af, sagde angriberen.
Med 3-1-sejren er Silkeborg rykket op på en syvendeplads i tabellen.

Hvem står stærkest inden sæsonstart?
Ugens Suppe | Afsnit 1Ugens Suppe er tilbage. Efter ni måneders pause er vi klar med en ny udgave af Bolds Superliga-podcast.
Læs mere

FC København
Silkeborg IF
3F Superliga






































