Superligaen Grundspil -Signe Vadgaard bliver vært på Onside
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2021-10-01 09:57:16
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Signe Vadgaard bliver vært på Onside

Signe Vadgaard bliver efter landskampspausen ny vært på Onside hos TV3 Sport og Viaplay. Hun har sin sidste tjans som Premier League-vært på søndag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Camilla Martin forlod for nylig TV3 Sport og Viaplay, hvor hun havde tjansen som vært på fodboldmagasinet Onside, og nu er Martins permanente afløser fundet.

Valget er faldet på Premier League-værten hos TV3 Sport og Viaplay Signe Vadgaard, der har sin første tjans som Onside-vært ved siden af Glen Riddersholm og Kenneth Emil Petersen den 17. oktober.

Det bekræfter hun overfor B.T., hvor Vadgaard fortæller om sin nye tjans.

- Det er et af de ældste fodboldprogrammer herhjemme, og som yngre fodboldfan har jeg fået min fodbold og mine opdateringer derfra. Det er et lidt ikonisk program, og det er også lidt med ærefrygt, jeg sagde ja til jobbet, siger hun til B.T.

Vadgaard har tidligere været vært på forskellige danske stadioner, da hun var ansat hos Discovery.

På det seneste har Mads Laudrup vikarieret som vært på Onside.

Annonce

29 kommentarer

Se kommentarer
Annonce