2026-05-02 15:26:43

Sikker sejr: Ipswich rykker op i Premier League

Ipswich er tilbage i Premier League, efter at holdet lørdag sikrede oprykningen ved at slå Queens Park Rangers 3-0 i Championships sidste spillerunde. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 46. runde

FT

IPS

3 - 0

QPR

3'
10
George Hirst
Mål
9'
20
Jaden Philogene-Bidace
Mål
85'
30
Kasey McAteer
Mål

Ipswich er tilbage i Premier League fra næste sæson.

Det står klart, efter at holdet snuppede den sidste af Championships to direkte oprykningspladser med en 3-0-sejr over Queens Park Rangers lørdag eftermiddag. 

Der var ingen slinger i valsen hos The Tractors Boys, som hjemme på Portman Road gav det spændte publikum en god følelse med to tidlige scoringer.

Først bragte George Hirst hjemmeholdet på 1-0 efter bare tre minutters spil, og seks minutter senere udbyggede Jaden Philogene føringen. 

Philogene modtog bolden i QPR's felt, hvor han køligt afdriblede sin direkte modstander, inden han sikkert lagde bolden i netmaskerne. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Sikker sejr: Ipswich rykker op i Premier League
Foto: Maja Smiejkowska/Reuters/Ritzau Scanpix

Ipswich var generelt bedst og med fem minutter tilbage på klokken, lukkede og slukkede Kasey McAteer med en sikker inderside til slutresultatet 3-0 efter et koks af QPR's keeper. 

Set med danske briller var kampen ærgerlig, idet Nicolas Madsen måtte udgå i pausen for gæsterne, efter at han slog sig i en duel mod slutningen af første halvleg.

Det ændrede dog ikke på den glæde, der brød ud blandt Ipswichs spillere, stabsmedlemmer og fans ved slutfløjt. 

Sammen med Coventry er holdet klar til Premier League efter sommerferien. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 46. runde

FT

IPS

3 - 0

QPR

3'
10
George Hirst
Mål
9'
20
Jaden Philogene-Bidace
Mål
85'
30
Kasey McAteer
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce