


Sparta Prag er klar til ottendedelsfinalerne i Conference League.
Det står klart, efter at Brian Priskes mandskab torsdag aften besejrede skotske Aberdeen med 3-0 og dermed sikrede sig en plads i top-8 i ligafasen.
De to danskere Peter Vindahl og Asger Sørensen var begge med fra start og spillede hele opgøret, hvor Sparta Prag grundlagde sejren i første halvleg.
Efter 16 minutter bragte John Mercado tjekkerne foran 1-0, inden Lukas Haraslin 13 minutter senere fordoblede føringen til 2-0.
Efter pausen fortsatte Sparta Prag kontrollen, og i det 66. minut lukkede Garang Kuol definitivt opgøret, da han fra en spids vinkel sendte bolden i nettet til slutresultatet 3-0.
Du kan se den samlede stilling i Conference League her.

Aberdeen
Sparta Prag
Conference League




















