Forsinkelserne hober sig op i Barcelona.
Efter mere end to års fravær på grund af en omfattende renovering skulle La Liga-klubben have vendt tilbage til Camp Nou den 14. september, men diverse udfordringer har udskudt tilbagekomsten.
Og nu udsættes comebacket yderligere.
Ifølge The Athletic bekræftede byrådet i Barcelona tidligere på tirsdagen, at hjemmekampen mod Real Sociedad på søndag ikke kan afvikles på Camp Nou på grund af sikkerhedsproblemer.
- Vi har konstateret forskellige elementer, der skal repareres og som påvirker stadionets sikkerhed, lød det ifølge The Athletic fra chef for civilbeskyttelse, Sebastia Massague, under et byrådsmøde tirsdag.
- Nogle af disse elementer er på adgangsvejene til stadion, som sikrer, at alle fans kan komme ind på stadion.
Barcelonas viceborgmester, Laia Bonet, understregede under byrådsmødet, at byrådet ønsker en hurtigst mulig tilbagekomst til Camp Nou.
- Vi deler samme ønske som klubben, nemlig at Barca kan vende tilbage til stadion så hurtigt som muligt.
- Men byrådet skal garantere sikkerheden for alle fans, der besøger stadion.
- Det er vores højeste prioritet. Vi skal sikre, at alle fagfolk og teknikere kan arbejde så grundigt som muligt.
Sikkerhedsproblemer har angiveligt fået Barcelona til at flytte søndagens kamp til det olympiske stadion Montjuric.
Klubben har benyttet stadionet som erstatning for Camp Nou i størstedelen af den periode, renoveringen har stået på.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Barcelona
La Liga


































