Silkeborg hentede i februar målmanden Thomas Nielsen til klubben, da reservekeeper Nicolai Flø var ude med en skade.
Nu er Flø klar igen, og Thomas Nielsen er dermed et stykke fra truppen, og Silkeborg er derfor gået med til at ophæve målmandens kontrakt, som stod til at løbe ud til sommer.
- Da Flø nu igen er kampklar er formålet med Thomas Nielsens ansættelse væk. Thomas har derfor ønsket at få spilletid andetsteds, hvilket han nu er i gang med at undersøge mulighederne for. Vi takker Thomas for indsatsen og ønsker ham held og lykke med den videre karriere, siger sportschef Jesper Stüker til Silkeborgs hjemmeside.
Thomas Nielsen har en fortid i AaB og Vikingur.



Silkeborg IF
Betinia Liga































