William Kirk bliver set som en af Silkeborg IF's største ungdomstalenter.
Derfor er det også glædeligt, at de nu har sikret sig en længerevarende kontrakt med midtbanespilleren.
Det skriver Silkeborg IF på sin hjemmeside uden at specificere, hvor lang den nye kontrakt er.
Fra sommer vil William Kirk blive rykket op i førsteholdstruppen, når han har færdiggjort sin studentereksamen, men han kommer til at have træningspas med A-truppen i foråret.
- Jeg er virkelig glad. Det har været en drøm at blive fuldtidsprofessionel siden jeg startede med at spille fodbold. Der er et godt setup i SIF, spillestilen passer mig rigtig godt og jeg har nogle gode holdkammerater, så det er dejligt at have fremtiden på plads i Silkeborg IF. Ambitionen er komme ind og spille fast på 3F Superligaholdet, og så drømmer jeg om at komme til udlandet og spille en dag, siger William Kirk til klubbens hjemmeside.
I Silkeborg IF er man også tilfredse med at have sikret sig signaturen fra ungdomsspilleren, som har været i SIF i en god rum tid efterhånden.
- William er en teknisk god og klog midtbanespiller, som i efteråret har taget nogle skridt, som gør, at vi på sigt kan se ham som førsteholdsspiller i SIF. Han har virkelig haft et godt forløb i klubben, siden han kom til SIF for 4,5 år siden fra Ringkøbing IF, og vi ser frem til at følge Williams udvikling i SIF i de kommende år, siger sportschef Jesper Stüker til klubbens hjemmeside.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga


























