Silkeborg kunne lørdag eftermiddag fortælle, at klubben forhandler om et salg af Frederik Alves Ibsen til januar, og at skiftet får klubben til at opjustere forventningerne til regnskabsåret med 10 millioner kroner.
1. divisionsklubben skriver ikke noget om klubbens navn, men ifølge bold.dk's oplysninger er det Premier League-klubben West Ham, som den 20-årige stopper er tæt på at skifte til.
Silkeborg oplyser dog i lørdagens fondsbørsmeddelelse, at salget afhænger af nogle individuelle forbehold, men forventes afsluttet inden årets udgang.
Ifølge bold.dk's oplysninger er der således blevet forhandlet om Frederik Alves Ibsens personlige vilkår weekenden igennem, men ‘Brexit’ gør disse forhandlinger en del mere kompliceret, end de normalt ville være, erfarer bold.dk.
Frederik Alves Ibsen, der har brasiliansk mor og dansk far, har spillet 48 førsteholdskampe for Silkeborg. Han har kontrakt med klubben til sommeren 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Silkeborg IF
West Ham
Premier League
Betinia Liga

































