International -Simon Makienok skifter til 2. Bundesliga
Foto: Dynamo Dresden
2020-01-29 18:02:27
Foto: Dynamo Dresden

Simon Makienok skifter til 2. Bundesliga

Dynamo Dresden oplyser, at klubben har sikret sig en aftale med den tidligere Brøndby-angriber Simon Makienok, som dermed forlader FC Utrecht.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Simon Makienok forlader FC Utrecht og skal fremover tørne ud for Dynamo Dresden i den næstbedste tyske række.

Det har den hollandske klub bekræftet onsdag aften. Den tyske klub oplyser, at Makienok har fået en kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.

Simon Makienok havde egentlig først kontraktudløb i sin hollandske klub til sommer, men han skifter altså allerede nu.

I Dynamo Dresden bliver Simon Makienok holdkammerat med den tidligere Lyngby Boldklub-spiller Brian Hamalainen.

Den tidligere Brøndby-angriber har i det meste af sin tid i Utrecht været ude med slemme knæskader. Han har dog spillet fire kampe i de seneste måneders tid, og det er også blevet til to kasser.

Med Makienoks afsked er der ingen danskere tilbage i Utrecht. Tidligere på dagen blev keeper David Jensen præsenteret som ny mand hos New York Red Bulls.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce